Prøv avisen
Debat

Efter otte års krig: Hvorfor lytter vi ikke til Syriens børn?

Trods igangværende kampe og flere end seks millioner internt fordrevne – heraf 2,5 millioner børn – begynder fokus at rette sig mod genopbygning af det ødelagte land. Men processen bliver ledt af de voksne, selvom det i sidste ende er børnene, der skal skabe fremtidens Syrien. Foto: Hussein Malla/Ritzau Scanpix

Kristine Mærkedahl Jensen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis Syriens børn og deres familier ikke får den støtte, de beder om nu, så de kan begynde at genopbygge deres liv og støbe fundamentet for fremtiden, er der lange udsigter til stabilitet og fred i Syrien, skriver katastrofechef i Red Barnet

”Krigen har stjålet alt fra børn og efterladt os med ingenting. Ingen uddannelse, ingen fremtid. Jeg ønsker bare, at krigen skal stoppe, så vi kan vende hjem og genopbygge vores land. Jeg ønsker mig ikke andet i hele verden end en uddannelse. Jeg håber, at verden kan se og hjælpe os.”

Ordene kommer fra 13-årige Lina. Ligesom alt for mange syriske børn har hun mistet sin mor og far, som blev dræbt under et granatangreb på familiens hjem. Nu er Lina på flugt i sit eget land. Lina er et af de godt 350 børn i Syrien, som vi i Red Barnet har talt med om de udfordringer, de står over for. Om deres håb for fremtiden.

Vi står midt i et afgørende øjeblik for krisen i Syrien, som i denne uge runder endnu en tragisk årsdag. Halvdelen af Syriens børn er nu vokset op uden at kende til andet end krig.

Den danske regering deltager i denne uge i en international donorkonference i Bruxelles for at diskutere Syriens fremtid og den humanitære bistand til det kriseramte land.

Hvis Syriens børn og deres familier ikke får den støtte, de beder om nu, så de kan begynde at genopbygge deres liv og støbe fundamentet for fremtiden – for eksempel ved at komme i skole og hele dybe ar på sjælen – er der lange udsigter til stabilitet og fred i Syrien.

Trods igangværende kampe og flere end seks millioner internt fordrevne – heraf 2,5 millioner børn – begynder fokus at rette sig mod genopbygning af det ødelagte land.

Men processen bliver ledt af de voksne, selvom det i sidste ende er børnene, der skal skabe fremtidens Syrien.

Fem millioner syriske børn har lige nu brug for humanitær støtte. Derfor er den danske regering og resten af verdenssamfundet nødt til at tage børnenes bekymringer og deres ønsker seriøst og skride til handling. Mere end hvert tredje barn, som vi har interviewet i Syrien, føler altid eller hyppigt, at de ikke er i sikkerhed. Og med god grund.

En ødelagt infrastruktur betyder, at mere end halvdelen af børnene lever i områder, der mangler de mest basale ting. En tredjedel af skolerne er enten blevet beskadiget, ødelagt eller besat af væbnede styrker. Næsten halvdelen af de hospitaler og sundhedsklinikker, som er børnenes livline, fungerer ikke optimalt.

Børn som 13-årige Lina er tynget af frygten for, om bomberne regner ned om ørerne på hende i morgen. Vi hører ofte syriske børn sige, at de drømmer om at komme i skole, have trygge rammer og se deres kammerater igen. Men det særlige er, at så mange børn i vores undersøgelse nu siger det i kor og peger på noget af det, som burde være så åbenlyst for os voksne og for politikerne: at få stoppet den her meningsløse krig. Langt de fleste af de børn, vi har mødt, er optimistiske og fast besluttede på at skabe en bedre fremtid for Syrien. Men de har brug for fred, stabilitet og en uddannelse. Nu er det op til verdens ledere at lytte til Syriens næste generation. Så 13-årige Lina kan komme i skole og få sin barndom tilbage. Ligesom millioner af andre syriske børn skylder vi hende en fremtid.

Kristine Mærkedahl Jensen er katastrofechef i Red Barnet.