På Aalborg Universitet vil vi finde talent. Så hvorfor skulle vi hovedløst reproducere sproget?

Målet for Aalborg Universitets ligestilling er at nå ud til mange flere. Vi har nu et sprogredskab, der kan hjælpe os til at blive mere bevidste om sprogets betydning og dets implicit ekskluderende virkning, og hvis det kan hjælpe, så lad os da benytte det, skriver bestyrelsesformand for Aalborg Universitet

Aalborg Universitet har vedtaget handlingsplan for ligestilling. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Aalborg Universitet har vedtaget handlingsplan for ligestilling. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

På Aalborg Universitet ønsker vi, at alle talenter får mulighed for at blomstre – til gavn for en verden, der har brug for kloge og brugbare løsninger på globale udfordringer som sygdom og klima.

Aalborg Universitet har derfor vedtaget en omfattende handlingsplan for ligestilling og diversitet for at inkludere mest muligt talent. Vi ønsker, at alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, seksuel orientering, religiøs observans eller fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser skal sikres de bedst mulige rammer for at udfolde netop deres talent.

Vores udvalg for ligestilling og diversitet har eksempelvis udpeget 27 handlinger, som inden udgangen af 2021 skal sikre mere diversitet på Aalborg Universitet.

En af de handlinger er et program, der skal screene vores jobopslag for ”ikke-neutrale” ord, som vi fra forskning ved, taler mere til det ene køn end til det andet. Værktøjet foreslår kønsneutrale og inkluderende alternativer.

Ordene, der bliver brugt i jobopslagene, har stor betydning for, om henholdsvis mænd og kvinder nu også har lyst til at søge dem. Faktisk viser vores egne analyser, at stereotype stillingsopslag kan formindske ansøgerpuljen med 50 procent. Det i sig selv, mener jeg, er tankevækkende, og hvis halvdelen fravælger at søge på grund af et traditionelt ordvalg, er det værd at prøve nye veje.

Ud fra debatten er det tydeligt ikke alle – måske set fra et personligt perspektiv – der ser ordvalg som signifikant for ansøgerpuljens bredde. Fair nok. Men at nogle er ligeglade med ordvalg, betyder ikke, at det gælder alle andre. Vi har faktisk ret til at være forskellige i Danmark. Vi sætter alene dette initiativ i gang, fordi vi ønsker, at de bedste talenter vælger Aalborg Universitet, og fordi vi gerne bruger det smukke danske sprog til at nå det mål.

Der findes ikke et entydigt svar på, hvordan man sikrer ligestilling. Nogle har stillet sig kritiske over for programmet, men vi mener stadig, at det er et skridt fremad i en meget kompleks virkelighed, for det giver os blandt andet en bevidsthed om sprogets konsekvenser.

Skal vi virkelig – helt hovedløst – reproducere sproget i en konstant foranderlig verden? Hvorfor skal vi ikke tilpasse det og åbne det op? Hvorfor skal vi ikke handle på den viden, vi har? Jeg er overbevist om, at en mere evidensbaseret tilgang kan bryde det glasloft, der er en generel udfordring i samfundet.

Målet for Aalborg Universitets ligestilling er at nå ud til mange flere. Vi har nu et sprogredskab, der kan hjælpe os til at blive mere bevidste om sprogets betydning og dets implicit ekskluderende virkning.

Det er ikke let at finde løsninger på store udfordringer, men vi kan tage dem et skridt ad gangen, og hvis vi kan hjælpe flere med at få udfoldet deres talent – uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, seksuel orientering eller religiøs observans – så lad os da gøre det.

Lene Espersen er bestyrelsesformand for Aalborg Universitet.