Prøv avisen

Læser: Mænd i shorts og sandaler hører kun til på stranden og i sommerhuset

Det er godt, at der bliver set lidt på dette emne om danske mænd i shorts og sandaler. Det kan sikkert være en god måde at klæde sig på for eksempel i et sommerhus eller på, skriver læser. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Jens Borresen, Lille Eng 1 G, Svendborg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Shorts og sandaler er desværre blevet alt for almindeligt og alt for udbredt – ikke kun i tv-udsendelser

Tak for den gode lederartikel om valg af påklædning i Kristeligt Dagblad den 27. august. Også en tak til Sørine Gotfredsen for et par gode indlæg om samme emne.

Det er godt, at der bliver set lidt på dette emne om danske mænd i shorts og sandaler. Det kan sikkert være en god måde at klæde sig på for eksempel i et sommerhus eller på et strandbesøg.

Desværre er denne form for ”afslappet” påklædning blevet alt for almindelig og alt for udbredt.

Se engang, hvordan danske mænd er påklædt, når de besøger europæiske hovedsteder som London, Madrid og Rom.

I Rom bliver mange nægtet adgang til byens mange smukke kirker på grund af upassende påklædning. Man ser også mænd på fortovsrestauranter med bar overkrop og shorts. Ikke noget kønt syn.

Generelt er tendensen med afslappet påklædning mere udbredt end blot til tv-udsendelser. Se den store mængde folketingsmedlemmer, der altid møder frem i ”afslappet” påklædning.

I andre landes parlamenter er minimumskrav til påklædning for mænd habit med skjorte og slips. Og ingen mobiltelefon.

Mange af de mandlige journalister, der ses i gangene på Christiansborg, kunne lære noget af deres udenlandske mandlige kolleger med hensyn til påklædning.

Men det er nok en postgang for sent at få rettet op på dette, men man kan altid håbe.