Prøv avisen
Debat

Integrationsborgmester: Parallelsamfund skal forhindres. Ghettoplanen gør op med osteklokken

Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Ghettoplanen kan nedbryde den sociale arv, sikre social mobilitet og forhindre parallelsamfund, der stjæler børn og unges fremtid, mener Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

Vokser man op i en fattig familie, er risikoen for selv at blive fattig som voksen større i dag, end den var for knap 20 år siden. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse beskrevet her i Kristeligt Dagblad for nylig.

I min verden er det en skræmmende og trist konstatering, men også en klar begrundelse for at holde fast i den ghettoplan, som mange under coronakrisen enten har villet suspendere eller ligefrem har anlagt en retssag for at få ændret.

For mange indvandrerfamilier i dagens Danmark er desværre mindrebemidlede, og hvis der er noget, som ghettoplanen grundlæggende gør op med, så er det årtiers fodslæben i forhold til at sikre børn og unge i udsatte boligområder en fremtid med lige muligheder.

Eksempelvis skal mange almene boliger ifølge planen sælges fra, så de ikke overstiger 40 procent af boligmassen.

Det handler om at tiltrække flere beboere, som er i job, og som kan fungere som rollemodeller i området, så de unge får lyst til at komme ud af fattigdommen, komme i gang med en uddannelse og dermed få en bedre chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.

I mine øjne er ghettoplanen altså et udtryk for en handlekraft, der kan gøre op med den uheldige udvikling, som analysen beskriver. Den kan nedbryde den sociale arv, sikre social mobilitet og forhindre parallelsamfund, der stjæler børn og unges fremtid.

Parallelsamfund er, hvad direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder ”at leve i hver sin osteklokke”, og han ønsker da også selv en mere blandet beboersammensætning i Danmark.

Det vil ghettoplanen skaffe i de udsatte boligområder og dermed for Københavns vedkommende en blandet by, hvor alle børn har frihed til at trives og udvikle sig på tværs af kultur, religion og pengepung.

Og lægger vi så samtidig en indsats for at bekæmpe social kontrol og for at hjælpe flere indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet oveni, så kommer vi langt med at vende udviklingen.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.