Prøv avisen
Debat

Personer med handicap har et særligt dilemma i denne tid

Er det en god idé, at personer med handicap eller særligt udsatte tager mundbind eller en særlig vest på, når de bevæger sig ud i det offentlige rum? Det kunne være interessant at høre, hvad de ville nå frem til inde hos Mads & Monopolet. - Modelfoto Foto: Cédric Hatto

Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Hverdagen vender så småt tilbage for de fleste, men for nogle er coronavirus stadig anledning til bekymringer og svære beslutninger om at bære mundbind og vest eller ej, skriver formand for handicapråd

Er det en god idé, at personer med handicap eller særligt udsatte tager mundbind eller en særlig vest på, når de bevæger sig ud i det offentlige rum? Det kunne være interessant at høre, hvad de ville nå frem til inde hos Mads & Monopolet.

Afsættet til dilemmaet er afstandsvesten, som har set dagens lys under coronakrisen. Men afsættet er også stigmatisering på et fordomsramt handicapområde, hvor mange med rette føler sig fejlopfattet og uden for fællesskabet.

Desværre er stigmatisering og diskrimination netop blevet mere aktualiseret af Institut for Menneskerettigheders nyeste undersøgelse, som peger på, at minoriteter såsom personer med handicap ligefrem møder hadefulde ytringer i det offentlige rum.

Afstandskrav, forsamlingsforbud og isolation. Disse er blot tre af de tiltag, vi alle har været nødsaget til at forholde os til under coronakrisen. Nu vender hverdagen så småt tilbage for de fleste. Men for nogle er coronavirus stadig anledning til bekymringer og svære beslutninger.

Har du et handicap, er du ofte vant til at møde fordomme. Måske er du også i den særlige risikogruppe, som vil have sværere ved at klare et sygdomsforløb med covid-19. I det tilfælde kan du tage en vest på, som signalerer til folk omkring dig, at de skal holde ekstra afstand til dig.

Formålet med en sådan vest er nobelt. Det handler jo om at passe på hinanden, når vi færdes på samme gader og stræder. Omvendt kan vesten medføre, at personer med handicap føler sig mere synligt anderledes end andre – og at omverdenen opfatter disse mennesker som mere særlige.

I foråret lød anbefalingerne for afstand fra sundhedsmyndighederne på to meter. Men for nogle er det senere blevet sænket til en meter, og det kan bekymre personer i risikogruppen, når de er ude i offentligheden. Særligt, når mange andre helt glemmer kravet og slet ikke holder afstand. Det er her, vesten til personer i risikogruppen kommer til sin ret.

Spørgsmålet er bare, om vi burde tænke anbefalingerne for afstand mere generelt og gøre det til to meter for alle og ikke kun dem med risiko for alvorlig sygdom ved smitte.

Det ville klart være et set back for genåbningen. Men det ville også betyde, at personer med handicap og særligt udsatte ikke skal vælge imellem at blive stigmatiseret som særlige og aktivt vise eller italesætte dette eller blive udsat for en potentielt livsfarlig smitterisiko – og det drejer sig trods alt om 20 procent af danskerne.

I Det Centrale Handicapråd arbejder vi med at nedbryde fordomme om mennesker med handicap og dermed sikre bedre inklusion i vores samfund. Det er tiltrængt, for mange undersøgelser peger på, at fordommene hersker i Danmark.

I rådet giver vi vores konkrete forslag om forbedringer videre til Folketing og politikere, men vi kan alle sammen gøre noget.

På den ene side håber jeg, at danskerne vil undlade at kigge nedladende eller skævt på dem, der vælger at tage mundbind eller afstandsvest på i det offentlige rum. På den anden side håber jeg, at de, som føler sig stigmatiseret af vesten, vælger en anden sundhedsmæssigt forsvarlig løsning. Under alle omstændigheder bør sundhedsmyndighederne overveje dette dilemma i fremtidige anbefalinger.