Alle vegne inficeres vores sprog og traditioner med intetsigende, mangfoldighedssøgende pendanter, og det i en sådan hast, at vi slet og ret er i færd med at opløse os selv. Dette selvdestruktive fænomen har senest fået Ikea til at erstatte jul med vinterfest i deres katalog. Det kan måske synes uskyldigt, men dets konsekvens er langt mere vidtrækkende. Vi bliver nemlig ikke friere eller mere lykkelige i takt med, at antallet af muligheder forøges eller at begreber søges mangfoldiggjort. Tværtimod.
Skal vi konstant stille spørgsmålstegn ved alt bestående blot for at trække det op med rode, så bliver vi netop det – rodløse. Eller som den verdenskendte danske filosof Søren Kierkegaard udtrykte det: fortvivlede. Når mennesket ikke vil tage ansvar for den, det er, men hellere være en anden end sig selv, så fortvivler det. Man skal ganske enkelt tage sin historie og sine valg på sig i stedet for at gøre sig selv bedre eller til noget andet, end man nu engang er, for så mister man sig selv. Vi skal med andre ord stå ved, dem vi er. På godt og ondt.
For at blive i Kierkegaards univers er friheden selvets mulighed for at handle, men ikke, at det hele tiden kan forme sig selv, som det vil. At holde jul eller ikke at holde jul. Det er valget. Men at omdøbe jul til vinterfest er en tom konstruktion. Vi flygter fra os selv i bestræbelserne på at tække en selvudslettende og uhensigtsmæssig politisk korrekthed.
Vi skal have modet til at være os selv tilbage. Vi skal tage ansvar for vores konkrete danske rødder. Vi skal ikke lade os besnære af det uforpligtende, svævende og belejlige. Hvor vinterfest udtrykker netop det, er jul derimod det forpligtende, konkrete og ansvarlige. Julen er hjerternes fest. Vi samles i familiens skød på samme vis, som familier før os har gjort det. Ikke fordi det tjener noget højere formål, men simpelthen fordi det rummer noget større end individets lyst til at forme sig selv og sin virkelighed.
Peter Skaarup er gruppeformand for Dansk Folkeparti.