Prøv avisen
Debatindlæg

Pia Kjærsgaard efter julelukning af kirker: Hvor er folkekirkens selvrespekt?

"Kirken skal være åben for alle – ikke alene for gudstjenester og kirkelige handlinger, men også bøn, trøst og fordybelse. Ellers giver den ingen mening," skriver Pia Kjærsgaard. Foto: Paw Wegner Gissel

Pia Kjærsgaard

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Skal folkekirken reduceres til en slags offentlig indretning på linje med rådhuse og jobcentre, eller skal den have en særstatus som forkynder af evangeliet?

Netto og Bilka kunne holde åbent. Men folkekirken var lukket. Det var situationen under nedlukningen i foråret. Og den gentog sig desværre i julen i allersidste øjeblik under indtryk af det forhøjede smittetal. Det ærgerlige er, at kirkerne i perioden op til jul havde truffet alle tænkelige forholdsregler. Man havde bedt kirkegængerne om at reservere plads, og man havde planlagt en lang række julegudstjenester den 24. december, således at så mange som muligt kunne komme med.

Endda blev længden af de påtænkte julegudstjenester løbende nedjusteret, så det hele efterhånden var en ren vittighed på 30 minutter – som altså endte med at blive aflyst. Ingen tvivl om, at restriktioner, herunder afstandskrav, skal overholdes. Men det havde man jo også taget ethvert tænkeligt hensyn til, hvorefter panikken alligevel greb om sig. Hvad nu, hvis nogen kunne finde på at synge med på salmerne i stedet for at lytte til koret og nynne? Det turde man slet ikke risikere.

Meget tyder på, at folkekirkens syn på sig selv er i forfald. Hvor er selvrespekten? Hvor er forståelsen af, at kirken er et specielt rum, som det betyder noget at befinde sig fysisk i sammen med andre mennesker? Det kan en virtuel gudstjeneste, hvor en præst står alene sammen med kirketjeneren ikke erstatte. Meget sigende blev den katolske midnatsmesse i Rom afholdt – ganske vist tidligere på grund af udgangsforbuddet – og med ganske få deltagere. Men den blev afholdt. Der var gæster, og alle havde mundbind på.

Når sognepræst i Nødebo Kirke Eva Holmegaard Larsen her i Kristeligt Dagblad den 30. december efterlyser lidenskab i folkekirken, har hun helt ret. Samme kritik har lydt fra sognepræst Marianne Wagner, der spørger sig selv, hvordan folkekirkens personale mon har det oven på den underskriftsindsamling, der resulterede i en lukning af kirkerne.

Eva Holmegaard Larsen efterlyser en ”fælles stærk bevidsthed om sin egen betydning som kirke. Især i krisetider”.

Det bør for mig at se være startskuddet på en kommende og livsvigtig debat om folkekirken. Skal folkekirken reduceres til en slags offentlig indretning på linje med rådhuse og jobcentre, eller skal den have en særstatus som forkynder af evangeliet og det kristne budskab? Debatten skal i høj grad finde sted internt – men også kirkeministerens og embedsmændene skal inddrages. Kirken skal være åben for alle – ikke alene for gudstjenester og kirkelige handlinger, men også bøn, trøst og fordybelse. Ellers giver den ingen mening.

Pia Kjærsgaard er medlem af Folketinget, værdiordfører for Dansk Folkeparti og tidligere formand for Folketinget.

Meget tyder på, at folkekirkens syn på sig selv er i forfald. Hvor er selvrespekten?