Prøv avisen
Debat

Pia Kjærsgaard: Flagdagen binder soldater og befolkning sammen

”Jeg glæder mig over, at veteranerne denne dag bliver synlige i gadebilledet,” skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), om flagdagen den 5. september. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Pia Kjærsgaard

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg glæder mig over, at veteranerne denne dag bliver synlige i gadebilledet. Det minder os alle om de vigtige opgaver, som de har udført under svære betingelser. Når vi ser dem gå i optog, kan vi med et anerkendende nik og et venligt smil sige dem tak, skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF)

I MORGEN er det 10. gang, Danmark holder flagdag. Vi gør det for at anerkende den fremragende indsats, som tusinder af danske soldater har ydet – og fortsat yder – på internationale missioner i verdens brændpunkter. På dagen ærer vi de udsendte og vedligeholder mindet om dem, der mistede livet, for at sikre fred og stabilitet langt fra Danmark.

Dagen blev oprindeligt indført af Folketinget i 2009 og markeres med kransenedlæggelse på Kastellet i København, gudstjeneste i Holmens Kirke og parade på Thorvaldsens Plads i København i overværelse af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Senere på dagen er Folketinget vært for en uformel reception for soldater i Rigsdagsgården. Men flagdagen er ikke kun en københavnerbegivenhed. Fra Brønderslev i nord til Nakskov i syd er der møder på kaserner, rådhuse og veterancentre, hvor tidligere udsendte kan mødes og genopfriske minder fra fælles missioner.

Jeg glæder mig over, at veteranerne denne dag bliver synlige i gadebilledet. Det minder os alle om de vigtige opgaver, som de har udført under svære betingelser. Når vi ser dem gå i optog, kan vi med et anerkendende nik og et venligt smil sige dem tak.

Danmark har deltaget aktivt i fredsstøttende operationer siden 1948, og over 60.000 danske soldater har gjort tjeneste i verdens urocentre. Målt i mandskabstal har missionen på Cypern været den største med over 23.000 soldater siden 1964.

Siden begyndelsen af 1990’erne har den sikkerhedspolitiske situation ændret sig. Danmarks internationale

engagement er blevet større. Både fordi vi har påtaget os et større ansvar for at løse lokale og regionale konflikter, og fordi svaret på tryghed herhjemme ligger i at sikre fred og opbygge demokrati og sikre velfungerende institutioner, så lokalbefolkninger langt fra Danmark kan skabe deres egen fremtid.

Det er Folketinget, der beslutter at udsende danskere til internationale opgaver. Selvom alle partier ikke altid er enige om, hvor, hvordan og hvornår Danmark skal være til stede, så er det Folketingets ansvar at sikre opbakning og støtte til soldaterne. Der må aldrig opstå en situation, hvor udsendte oplever, at de kæmper alene. Vores soldater er udsendt på et folkeligt mandat, og vi skylder at bekræfte dem i, at Folketinget står bag dem, når den politiske beslutning er taget.

Derfor har flagdagen et vigtigt formål med at binde soldater og danskere tættere sammen.

Det er et privilegium for mig som formand for Folketinget at tale ved mindesmærket på Kastellet. Og jeg ved, at mange af mine kolleger i Folketinget deltager i arrangementer over hele landet. Som politikere skal vi se vælgerne i øjnene og forklare, hvorfor det giver mening, at Danmark deltager i de internationale missioner.

Jeg håber, mange vil komme af huse og vise soldaterne den ære, de fortjener.

Pia Kjærsgaard (DF) er Folketingets formand.