DET BLIVER en tilbagevenden til den kommunistiske tid i Bulgarien, siger en række bulgarske kirkeledere om et lovforslag, som i øjeblikket behandles i det bulgarske parlament.
Kristeligt Dagblad omtalte sagen den 6. december under overskriften ”Bulgarsk lovforslag er udtryk for skepsis over for vestlig religion”. Artiklen beskrev en række vidtgående forslag til ændringer i den såkaldte religionslov, som ligger på de bulgarske parlamentsmedlemmers borde.
Ændringsforslagene er i dyb modstrid med europæisk lovgivning og EU’s værdier om religionsfrihed – og vil være dybt skadeligt for det bulgarske kirkeliv og Bulgariens omdømme i øvrigt. I et forsøg på at råbe deres politikere og resten af verden op har kristne i Bulgarien stået sammen om blandt andet fredelige demonstrationer med tusinder af deltagere i en række byer i Bulgarien og foran parlamentet i Sofia. Og rigtig mange organisationer og kirker i hele verden støtter dem med henvendelser til de mest relevante politikere i Bulgarien og politiske fora i Europa.
Lovforslagene indeholder blandt andet følgende elementer:
1) Alle kirker uden for den ortodokse kirke skal nyregistreres, og de kan kun blive registreret, hvis de har minimum 3000 medlemmer.
2) Kun registrerede kirker kan eje deres bygninger. Det vil sige, at hvis de ikke er minimum 3000 medlemmer, eller de ikke magter at få nyregistreret deres medlemmer, så kan de ikke eje deres egen bygning. Forslaget siger ikke noget om, hvem der ejer de bygninger, som de hidtil har holdt gudstjenester med videre i, eller hvem der ejer bygningerne i den periode, hvor nyregistreringen finder sted.
3) Præster/forkyndere skal registreres af det offentlige for at have tilladelse til at betjene en kirke.
4) Når både nyregistreringen af kirken har fundet sted, og præsterne er blevet registreret, skal en liste over både kirkebygninger og aktive præster endeligt godkendes af Direktoratet for religiøs aktivitet, før kirken og præsten igen kan ibrugtage deres egen kirke. Disse er blot nogle få af de bestemmelser, som vil gælde for alle kirkeretninger uden for den ortodokse kirke i Bulgarien, hvis parlamentet vedtager dem ved en kommende afstemning, som ingen lige nu ved, hvornår vil blive holdt.
I den forbindelse kan det godt undre mig, at det i Kristeligt Dagblads artikel vurderes, at ”de mest vidtgående elementer bliver formentlig nedstemt”. Problemet ved den udtalelse er, at ingen – absolut ingen – i den ret forvirrede proces kan sige noget som helst om dette på nuværende tidspunkt. Det, vi derimod ved, er, at der skulle have været stemt om lovforslagene i slutningen af uge 48. Men afstemningen blev udsat til senere, og det er på nuværende tidspunkt uklart, hvornår eller om den kommer til afstemning.
Ligeledes ved vi, at der har været konsultationer med forskellige parter, organisationer og kirker om de foreslåede ændringer til religionsloven. Og her har politikere givet nogle mundtlige løfter om ændringer af de foreslåede elementer. Men da ingen referater findes fra disse samtaler, og intet åbenbart er skrevet ned, er det uvist, hvilke elementer der eventuelt skal stemmes om.
Glædeligvis ved vi også, at en lang række organisationer, både bulgarske og internationale, har udtalt forundring og protest vedrørende denne sag. Nogle af disse organisationer er KEK (som består af ortodokse, katolske og reformerte kirker, den danske folkekirke, den norske kirke, den svenske kirke samt evangelisk-lutherske kirker i Tyskland og en lang række andre protestantiske kirker), World Evangelical Alliance (som dækker evangeliske kirker i 128 lande) samt ADF (en international organisation af advokater).
Derudover har ADF sendt brev om sagen til den bulgarske premierminister, Boyko Borisov, EU-Parlamentets præsident, Antonio Tajani, og til generalsekretæren for Europarådet – og bedt dem om at tage sig af sagen. Lad os håbe, at de bulgarske politikere besinder sig og tager lovændringen af bordet.
Tove Videbæk er tidligere medlem af Folketinget for Kristendemokraterne. Hun blev ved europaparlamentsvalget i 2014 suppleant for Det Konservative Folkeparti.