Præst: Lov om håndtryk og handskeforbud forekommer latterligt

Danmark og ”danskhed” er netop kendetegnet ved, at man kan have den ideologi, man vil. Man kan følge etikette meget formelt, hvis man vil, eller blæse det en lang march, hvis man vil, skriver præst

Nogle har så en ideologi, hvor de betragter berøring på tværs af køn som upassende, andre har en ideologi, hvor berøring visse steder er upassende. MeToo-bevægelsen har mindet os om, at grænser for berøring mellem kønnene ikke forstås ens, skriver præst
Nogle har så en ideologi, hvor de betragter berøring på tværs af køn som upassende, andre har en ideologi, hvor berøring visse steder er upassende. MeToo-bevægelsen har mindet os om, at grænser for berøring mellem kønnene ikke forstås ens, skriver præst. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Alligevel lidt vildt, at dette bliver foreslået i bemærkningerne til et lovforslag i det danske folketing, ”at en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og udveksler et handtryk med deltagerne uden handske, håndflade mod håndflade, for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsborgere”. Så bliver der ganske vist tilføjet: ”Repræsentanterne fra kommunen skal ikke tiltvinge sig et handtryk, safremt ansøgeren ikke ønsker at give et handtryk”, som det hedder i bemærkningerne til lovforslag L80 om håndtryk ved tildeling af statsborgerskab, der blev fremsat den 25. oktober.

Den sidste sætning er da god at have med. Men det hele forekommer temmelig latterligt. Mon ikke borgmestre og kommunale embedsmænd kan finde ud af at hilse på en passende måde i situationen? Danmark og ”danskhed” er netop kendetegnet ved, at man kan have den ideologi, man vil. Man kan følge etikette meget formelt, hvis man vil, eller blæse det en lang march, hvis man vil.

Politikere til venstre for midten tager sjældent imod ordener på grund af deres ideologiske syn på monarkiet. Andre tager meget ærbødigt imod og betragter medaljen som det ypperligste, man kan opnå i nationens navn. Kim Larsen ville heller ikke tage imod en dannebrogorden. Der er ikke noget mere dansk end ordenen, og der er ikke noget mere dansk, end at man kan betragte den som ligegyldigt bling-bling. Det er det, der gør, at Danmark er så dejligt. Der er plads til respekt og respektløshed.

I Danmark har vi religionsfrihed, og den er beskyttet af Grundloven. Vi har også ligestilling. Vi opvejer de hensyn mod hinanden – det kan være en svær balance. Men vi finder balancen, hvis vi kan – og selvfølgelig kan vi det i dette tilfælde. Nogle har så en ideologi, hvor de betragter berøring på tværs af køn som upassende, andre har en ideologi, hvor berøring visse steder er upassende. MeToo-bevægelsen har mindet os om, at grænser for berøring mellem kønnene ikke forstås ens.

Så kan man være uenig med den ideologi, andre har, og betragte den som idioti. Og der er det så vidunderligt ved Danmark, at lige præcis det har der altid været masser af plads til blandt landets borgere. Hvor jeg dog elsker det land.Og så er der den latterlige insisteren på hud mod hud og et handskeforbud. Åh!

Lasse Bech er præst i Vejlefjordkirken, ansvarlig for Syvende Dags Adventistkirkens afdeling for religionsfrihed.