I forbindelse med valg af ny biskop i Helsingør stift blev Peter Birch valgt med flertal i første runde. Og forlod sit ægteskab umiddelbart efter.
Det er åbenbart en offentlig hemmelighed.
For Kristeligt Dagblad ændrer diskret omtalen af biskoppens private forhold:
Op til valget skriver Kristeligt Dagblad om ægtefælle, sammenbragte børn samt et fælles barn. Ved omtale af bispevielsen efter valget skriver Kristeligt Dagblad i avisen den 1. februar, at den nyvalgte biskop ”blandt andre havde inviteret sin søn og datter med samt den sognepræst, der var kampagneleder, da han førte valgkampen.” Konen skiftet ud med kampagnelederen. Valgkampen er blevet gjort til et offentligt stævnemøde. Den ene bortretoucheret, den anden budt ind.
Det bringer mindelser om magthavere, der efter forgodtbefindende retoucherer folk ind og ud af det offentlige rum, sådan som det beskrives i den tjekkiske forfatter Milan Kunderas bog ”Om latter og glemsel”. Her bortretoucheres den tjekkiske kommunistleder Klement Gottwald fra et officielt billede, og kun hans pelshue bliver tilbage.
Hvorfor denne hemmeligholdelse? 1) Den fra biskoppen selv, der ikke under valgkampen kunne meddele, hvad der var på færde. 2) Kristeligt Dagblad, der lader som ingenting.
Tåler utroskab og skilsmisser ikke dagens lys? Tror biskoppen ikke, at vi kunne tåle den oplysning?
Eller er det Vorherres blik, det ikke tåler? Jævnfør tidligere tiders korsstingsbroderier ”Gud ser alt”, underforstået: ”Opfør dig ordentligt, Helvede venter!”. Eller som én i menighedsrådet sagde: ”Gælder det sjette bud nu ikke mere?”.
Kunne det være forholdet til vore nabolande? Vil det være problematisk, hvis en biskop er skilt for både første (og anden gang), at deltage i mellemkirkelige arrangementer? Er det frygten for ikke at blive valgt? Eller er det forholdet til alle os halv- og helmissionske, højkirkelige solidt kæmpende præster og lægfolk? Eller de andre kristne trossamfund i landet?
Vi drøftede her ved kirken, hvad vi mener, og der er selvfølgelig uenighed. Havde biskoppen meldt sin ægteskabelige situation ud under valgkampen, så havde biskoppen mistet nogle stemmer, og på den anden side beholdt nogle andre.
Nu, hvor det ikke var blevet fortalt, ville nogen i dag ønske, at de ikke havde stemt på biskoppen, andre er ligeglade. Så måske går det lige op? Eller gør det? For der er skabt en fælles forvirring. Som giver anledning til at tydeliggøre det tabu, der stadigvæk klæber til skilsmisser og utroskab.
Og her undrer vi os over Kristeligt Dagblads redigerede omtale eller manglende omtale. Det kan skyldes flere forhold:
At konen retoucheres væk kan være udtryk for omsorg og medfølelse. En topchef skal ikke skifte job, flytte, opløse familien på en og samme gang, og når det sker, kan topchefen mon så tåle offentligheden?
Der kan også være en anden grund til fortielsen: forholdet til andre kristne samarbejdspartnere. Er det tilfældet? Har vi som kristne da ikke netop en forpligtelse til at bekende kulør i det spørgsmål?
Fordi vi tror på den Gud, der ser i nåde til sin skabning, som det beskrives her i dette uddrag fra Københavns biskops tale til den nye biskop:
”Universet blev til i kærlighed med én hensigt, at kærlighed overvinder alt og er universet centrum. Det forløbne år har lært os noget om angst, udskamning, distance, længsel og fællesskab. Men vi skal være mennesker igen. Vi skal overkomme angsten, ud af isolationen. Der bliver nok at se til, nok at bede om. Troen, håbet og kærligheden er den skønhed, som hele universet er inviteret ind i.
Det er ikke en idyl, men en virkelighed, hvor vi viser barmhjertighed mod hinanden og gør livet muligt. Bag absurditeterne er der en oprindelig godhed.”
Det er såre almindeligt, det, der er sket – hvordan kan det være, at omtalen af bispevalget i Kristeligt Dagblad er så misvisende?
Når vi som folkekirke skal være kirke for moderne familier, så er det faretruende med så camouflerende en historieskrivning. De teologiske diskussioner står i kø her, og de diskussioner får ikke ben at gå på. Det er synd.
Karen Hornshøj-Møller er menighedsrådsformand ved Lyngby Kirke. Julie Katrine Goldschmidt er kirkebogsførende sognepræst ved Lyngby Kirke. Anna Røpke er medlem af menighedsrådet ved Lyngby Kirke.
Indlægget er blevet forelagt biskop i Helsingør Stift Peter Birch, som svarer følgende:
En skilsmisse er en ulykkelig situation. Det er ikke en hemmelighed, at jeg er ved at blive skilt, men jeg håber på forståelse for, at mine familieforhold er et privat anliggende, og jeg har ikke yderligere kommentarer. Hvis nogen har spørgsmål i forbindelse med mit virke som biskop, er de meget velkomne til at henvende sig til mig eller Helsingør Stift.
Kristeligt Dagblad svarer:
Redaktionen var inden bispevalgets afgørelse ikke bekendt med, at Peter Birch stod foran en skilsmisse. Da han efter valget blev interviewet til avisen i forbindelse med sin tiltrædelse som ny biskop i Helsingør Stift bad Peter Birch om, at skilsmissen ikke blev nævnt af hensyn til hans familie. Kristeligt Dagblad valgte at efterkomme det ønske.