Prøv avisen
Debat

Præsteforeningen: Rettidig omhu at se på adgang til præsteembede for ikke-teologer

Vi ser det som rettidig omhu, at der i Kirkeministeriets udvalg om præstemangel er tilslutning til det, som Præsteforeningen finder er den mindst ringe løsning, nemlig, at der ved lovændring åbnes for adgang til at søge præstestilling for andre end teologer i henhold til hovedprincipperne i den tidligere gældende akademikerbestemmelse, skriver Præsteforeningen. Foto: Paw Gissel

Per Bucholdt Andreasen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Præsteforeningen ser fortsat den teologiske kandidateksamen som hovedvejen til ansættelse som præst i folkekirken, men vi må også erkende, at præstemanglen kan udfordre den uddannelsesmæssige baggrund for folkekirkens præster, skriver Per Bucholdt Andreasen, der er formand for Præsteforeningen

FOLKEKIRKEN STÅR over for en kommende præstemangel, hvilket giver sig udslag i manglende eller få ansøgere til præstestillinger i nogle stifter. Alene i 2018 har vi i Præsteforeningen konstateret, at der har været genopslag af 30 stillinger som udtryk for, at der har været få eller ingen ansøgere til stillingerne.

Folkekirkens repræsentanter har deltaget i et udvalgsarbejde og udarbejdet forslag til at imødegå præstemanglen. Alligevel har Folketingets Kirkeudvalg valgt at se bort fra et konkret forslag om midlertidigt at genindføre den såkaldte akademikerbestemmelse, der var i brug fra 1962 til 1985.

Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre på uddannelsesområdet for at modvirke præstemanglen.

Allerede i efteråret 2015 kom Præsteforeningen med ”10 bud på, hvordan præstemanglen kan modvirkes”. Det var og er Præsteforeningens opfattelse, at mangelsituationen ikke kan løses med et enkelt snuptag, og derfor har vi peget på en række faktorer, der samlet set kan medvirke til, at præstemanglen kan modvirkes.

VORES FORSLAG peger på flere muligheder, der spænder fra forbedrede løn- og ansættelsesvilkår, forbedret arbejdsmiljø, fleksibel pligtig afgangsalder for tjenestemandsansatte præster til mere offensive rekrutteringskampagner.

Desuden foreslog vi, at der kunne skabes mulighed for at etablere en teologisk tillægsuddannelse, der gør det muligt med baggrund i andre kandidatuddannelser at supplere med en teologisk uddannelse på akademisk niveau med henblik på at kunne søge stilling som præst i folkekirken.

Vi har som præsteforening deltaget i Kirkeministeriets udvalg om præstemangel og står dermed også bag ministeriets betænkning om præstemangel, der blev udsendt i september 2018. Vi havde gerne set, at der var kommet flere konkrete initiativer på en række af de områder, vi har peget på. Det var der desværre ikke mulighed for at skaffe opbakning til i udvalget, og derfor arbejder vi videre med at få en række af vores forslag omsat til konkrete tiltag.

PRÆSTEFORENINGEN SER FORTSAT den teologiske kandidateksamen som hovedvejen til ansættelse som præst i folkekirken, men vi må også erkende, at præstemanglen kan udfordre den uddannelsesmæssige baggrund for folkekirkens præster.

Derfor ser vi det som rettidig omhu, at der i Kirkeministeriets udvalg om præstemangel er tilslutning til det, som Præsteforeningen finder er den mindst ringe løsning, nemlig, at der ved lovændring åbnes for adgang til at søge præstestilling for andre end teologer i henhold til hovedprincipperne i den tidligere gældende akademikerbestemmelse. Altså at der knyttes en teologisk tillægsuddannelse til en anden kandidatuddannelse.

Det er muligt, at lovforslaget skal justeres i forhold til de indkomne høringssvar og skal have en endelig tidsmæssig begrænsning. Det samarbejder vi gerne om sammen med universiteterne.

Når der blandt alle repræsentanter i folkekirken, der har deltaget i udvalgsarbejdet, er enighed om, at det er en vej, man skal forsøge at gå, så er det mærkeligt, at der fra politisk hold ikke er vilje til konstruktivt at gå ind i en løsning af uddannelsesproblematikken, som der peges på fra folkekirkens side.

Per Bucholdt Andreasen er formand for Præsteforeningen.