Hjertelig tillykke til Grundtvig og til det tapre folk på Grundtvig Centeret. Det havde været grotesk, hvis centrets store og vigtige indsats skulle standse. Godt der indtraf en grundtvigsk fornuft i den grønne lund. Der har imidlertid været sagt ting i den her debat, som jeg må korrigere. Kristeligt Dagblad har eksempelvis talt om at forvaltningen af Grundtvig ”burde løftes op til samme placering som Kierkegaard og H.C. Andersen”.
Jo, Kierkegaard har haft en særbevilling, mens Grundtvig altså også – heldigvis stadig – har bevilling fra nationale midler. Men når det gælder verdens mest kendte dansker, H.C. Andersen, så er han ikke blevet ”løftet op”. Andersens eventyr er oversat til mere end 160 sprog, og hans ry som skildrer af menneskelige følelser og forhold er kæmpestort over hele verden. Der er imidlertid hidtil ikke afsat en krone til forskning i og seriøs formidling af H.C. Andersen ud over midler, som Syddansk Universitet (SDU) og Odense Bys Museer bevilger over deres ordinære midler til forskning og formidling. Odense by investerer i H.C. Andersen, og flere private fonde giver generøst midler til særlige projekter. Men ”løftet op” ved for eksempel en statslig national bevilling, som kunne sikre manuskripter, kulturarv og forskningen i H.C. Andersen en gang for alle, nej, det er ikke sket. I hvert fald ikke endnu. Der ligger dog et forslag herom til behandling i forbindelse med finansloven for 2020, så måske kan både Grundtvig og Andersen, de store ikoner, nu få samme vilkår som Kierkegaard allerede har oplevet?
Der befinder sig omkring 20.000 originale håndskrevne manuskriptsider, originaler og udkast, i arkiverne på Det Kongelige Bibliotek samt i Odense Bys Museers særlige bokse. Manuskripterne til eventyrene og H.C. Andersens korrespondancer blev erklæret for Verdenskulturarv af UNESCO i 1997. Der er således tale om en særdeles sårbar kulturarv, som Danmark er forpligtet til at tage vare på, og som snarest skal forvaltes, digitaliseres og fortolkes, inden der sker alvorlige tab. Det er skrøbelige sager, papir tilskrevet med blæk af arten jerngallus, der faktisk mørner og kan ødelægge papir. De mange udkast og forarbejder er i øvrigt stort set aldrig blevet systematisk gennemgået – og de rummer både overraskelser og nye dybder i Andersens fortællekunst.
Hertil kommer Andersens betydning som kulturel og mellemmenneskelig bro mellem lille Danmark og den store verden. Andersens indflydelse og betydning globalt, i Kina, i USA, i Rusland, i Brasilien, i Europa, er ikke bare uhyre interessant og hidtil næsten uudforsket, det er også en forskning, der let kan ’betale sig’. Andersen er et brand i absolut superklasse for Danmark. Det ved de hundreder af virksomheder, der anvender brandet, og det ved turist-entreprenører.
Andersen er en af de meget få forfattere i verden, som alle forholder sig til som en original og menneskelig kunstner. Det er, som chefredaktør Erik Bjerager formulerede det ved en høring på Christiansborg i december 2018: H.C. Andersens repræsenterer og formidler menneskelige værdier, som er globale, men de er også danske. H.C. Andersen er verdensborger, men han er også dansk. Sikken et brand.
Det er egentlig paradoksalt at en række landskaber og bygninger, der regnes for at være verdenskulturarv, tildeles statslig støtte, mens staten, Folketinget og regeringen åbenbart tøver og stiller spørgsmål ved det betimelige i at støtte immateriel kulturarv i absolut verdensklasse som Grundtvig og H.C. Andersen. Det kan der jo imidlertid let rettes op på, som der da heldigvis blev rettet op på den misere, der var ved at opstå for Grundtvig Centeret.
Johs. Nørregaard Frandsen er professor ved SDU og leder af H.C. Andersen Centret sammesteds.