Den danske corona-håndtering har tilsyneladende baseret sig mere på regeringens end på sundhedsmyndighedernes anbefaling. Det store spørgsmål er derfor, om vi i virkeligheden blev reddet af politikerne. En måde at besvare det på er at skæve til Sverige. Det lader jo til, at de danske sundhedsmyndigheder oprindeligt ville håndtere situationen som de svenske.
Hvis vi sammenligner corona-dødstallene, så er der tre gange flere døde i Sverige pr. indbygger, end der er i Danmark. Målt på det parameter må den danske coronaindsats siges at være en overordentlig succes. Da overdødelighed er noget, der indimellem optræder, kan man med rette spørge, hvorledes billedet ser ud, hvis vi i stedet sammenligner de danske influenzadødsfald med de svenske corona-dødsfald.
Sverige har igennem to corona-bølger indtil videre mistet cirka 11.500 medborgere med en gennemsnitsalder på 82 år og cirka 70 procent af alle døde er over 80 år. Vi har naturligvis slet ikke testet for influenza i en skala, der ligner det, vi gør nu. Ikke desto mindre forstod Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, at man kan få et ret pålideligt estimat ved blandt andet at se på overdødeligheden og koble den til influenzaaktiviteten.
Danmark havde i influenzasæsonerne 1995/1996, 1998/1999 og 2017/2018 henholdvis 3810, 3488 og 2822 influenzadødsfald. Hvis vi betragter den følgende vinter for hvert af de tre år som en anden bølge, blev de efterfulgt af henholdsvis 1827, 1802 og 790 dødsfald. Tre gange de seneste 25 år har vi oplevet, at der kan dø tæt på eller lige så mange af influenza over to sæsoner pr. indbygger, som der er døde igennem to corona-bølger i Sverige indtil videre.
Siden dem, der er i risiko for at dø med corona, primært er ældre syge og svækkede medborgere, der også er i risiko for at dø ikke bare af influenza, men også af influenzalignende sygdomme, så kunne man med rette inddrage dem i sammenligningen. Her ville de danske tal stige med i gennemsnit 1000 ekstra dødsfald for de tre hårde år. Cirka 10 procent af dem, der er døde i Sverige er under 70 år og cirka 10 procent af de danske influenzadøde i de tre sæsoner er under 65 år. Naturligvis har de restriktioner i Sverige, men i høj grad følger de retningslinjer, og de er ikke politisk bestemt. Det er sundhedsmyndighederne, der sætter dagsordenen, og de har åbenbart formået med deres retningslinjer at håndtere corona til et niveau, vi i Danmark normalt slet ikke bekymrer os om. Deres hospitaler har været pressede, men de stod distancen.
Hvorfor er der så mange, der synes, at det, der er sket i Sverige, er forfærdeligt og henviser til svenske tilstande. Hvor er forskellen? Sverige har da vist et stærkt velfærdssamfund, som kunne tøjle corona uden at gå i panik. Ingen kaos eller social skæv død, for alder er ikke en social klasse.
Hvis man skal sætte det hele lidt på spidsen, så viser selv de mest ukritiske opgørelser, at det nærmest er mere sandsynligt for alle i Europa under 50 år at blive myrdet end at dø med corona. Det er derfor ikke svenskernes, men vores normale accept af livets gang, der er fuldstændig forandret.
Det er ikke mærkeligt med det massive og desværre ufatteligt unuancerede mediebombardement, vi har været udsat for et helt år. Ingen forståelse for alle de forskelle, der bliver medvirkende årsag til, at corona rammer mange lande ude i verdenen meget forskelligt.
Svenskerne gik ikke efter flokimmunitet, det kunne med tiden blive konsekvensen. Da ingen vidste, hvornår der kom vacciner, var Sverige i virkeligheden det eneste land, der ikke gamblede. De har heller ikke lukket samfundet ned og op utallige gange.
Det er da mere forbløffende, at Sverige ikke har mistet mange flere borgere til corona end lande, der har været lukket ned flere gange. Svenskernes enegang og omverdenens syn på Sverige har naturligvis påvirket svenskerne og derfor også deres krisestyring.
Ingen har bare rigtig bekymret sig om eller forholdt sig til overdødelighed før corona bortset fra sundhedsmyndighederne. De omfavner normalt proportionalitetsprincippet og på mange måder skåner de os, så livet kan leves. Med den politiske detailstyring blev vi derimod forsimplet til smittebærere og angste hver for sig.
Morten Petersen er professor i biologi ved Københavns Universitet.