Prøv avisen

Professor: Kritik af Løgstrup er bagatellisering af nazismen

Debatten om filosof og teolog K.E. Løgstrup fortsætter. – Arkivfoto.

Svend Andersen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Der sker en bagatellisering af nazismen – hos Esther Oluffa Pedersen og hendes forsvarere, skriver professor emeritus Svend Andersen

I tilbageblik viser debatten om K.E. Løgstrups udtalelser i 1930’erne én meget tankevækkende ting: Der sker en bagatellisering af nazismen – hos Esther Oluffa Pedersen og hendes forsvarere, men ikke kun hos dem.

Nazismen er den tankegang, ideologi, livsopfattelse – eller hvad man nu vil kalde den – der ligger bag og retfærdiggør de mest grusomme handlinger, menneskeheden endnu har kendt. Fuldstændigt uskyldige mennesker – voksne såvel som børn – blev kynisk og brutalt henrettet, bare fordi de var jøder eller ”lebensunwertes Leben”. Enhver, der har stået foran en krematorieovn i en tidligere koncentrationslejr må bekræfte den vurdering. Det er godt, at vi stadigvæk bliver mindet om nazismens umenneskelighed.

Nazismen repræsenterer en nedrighed, som sprænger alle begreber om ondskab. Derfor er det i virkeligheden umuligt at forholde sig til nazismen uden at tage moralsk stilling til den. Og derfor er det heller ikke muligt at tale om andre menneskers forhold til nazismen uden at tage moralsk stilling til de pågældende. Og et menneskes forhold til nazismen indebærer et ubetinget enten-eller: Enten tager man afstand, eller man gør sig til sympatisør. Selv den tilsyneladende mest uskyldige forståelse – som beundringen af Hitler for at få togene til at køre til tiden – kompromitterer den forstående.

Hvis man derfor kunne påvise, at Løgstrup viste forståelse for eller fascination af nazismen, ville hans moralske integritet være anfægtet. Det er baggrunden for, at jeg reagerer så skarpt på Esther Oluffa Pedersens udtalelser om ham i afhandlingen ”Fremkaldte kulturrum”. Hun bedyrer selv, at hun ikke tager stilling ”for eller imod forskellige synspunkter”, som hun skriver i Kristeligt Dagblad den 3. december. Men i sin afhandling viser hun, at det ikke kan lade sig gøre. At kalde Løgstrups holdning til nazismen ”prekær” er en værdidom, uanset hvor snævert man forstår det ords betydning. Det er i bedste fald utrolig naivt at tro, at man derved blot placerer Løgstrup i et ”kulturrum”.

Hvad enten man derfor som Fabricius Møller fremfører en slet skjult mistænkeliggørelse af Løgstrup eller som Ryberg og Søbirk giver et velment forsvar for RUC’s videnskabsetiske integritet, bør man ikke dermed glemme, hvad sagen egentlig drejer sig om.

Svend Andersen er professor emeritus i etik og religionsfilosofi, Aarhus Universitet.