En fjer kan som bekendt hurtigt blive til fem høns, hvis man ikke tjekker kilderne. Og fire indlæg i avisen kan skabe et stort problem, som ikke rigtig findes. Birgitte Stoklund Larsen skrev en kronik den 13. oktober, hvor hun først og fremmest efterlyste oversættelseskyndige eksperter i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, så man kunne være sikker på, at Bibelen altid kan oversættes. Desværre pakkede hun det ind i en generel kritik af internationaliseringen på danske universiteter.
Det fik Kristeligt Dagblad til at ringe rundt og høre, om ikke det var rigtigt, at universitetsteologien havde mistet kontakten til den kirkelige verden. Jo da, sagde de, der tog telefonen. Det er ikke til at få folk ud at holde foredrag i Varde.
Og så var det en sandhed, selvom jeg ikke kender nogen, der er blevet spurgt, om de vil holde foredrag i Varde.
Så skrev Thomas Reinholdt Rasmussen den 17. oktober en anmeldelse af en bog, der præsenterede teologi i Aarhus. I bogen blev der blandt andet ytret en anerkendelse af og bekymring for, at det ikke altid lykkes at finde den rette balance mellem tværfaglighed og kernefaglighed.
Men anmeldelsen vendte teologis egen opmærksomhed på problemet til en anklage. Og så rykkede Viggo Mortensen den 27. oktober ud og drømte sig tilbage til gamle dage og tegnede et billede af universitetsteologiens mange problemer, som jeg overhovedet ikke kunne genkende. Det var vist lang tid siden, at min ellers gode kollega havde været forbi sidst.
Den 28. oktober bringer Kristeligt Dagblad så en lederartikel under overskriften ”Teologien, der blev væk”, som efterspørger, at teologien igen blander sig i samfundsdebatten. Men hov, kan det virkelig passe, at teologien er blevet væk og ikke blander sig i livet uden for universitetet? Har Kristeligt Dagblad undersøgt, om det virkelig forholder sig sådan? Eller skriver man blot på mavefornemmelsen.
På Aarhus Universitet ligger alle oplysninger tilgængelige på de enkelte forskeres hjemmeside fordelt på forskning, formidling og aktiviteter. Det er bare at slå efter, så får man et præcist billede af, hvor lidt eller hvor meget universitetsteologer formidler deres forskning. For mange er det meget.
Det er kun tre år siden, det var reformationsjubilæum, hvor universitetsteologer fartede land og rige rundt og viste teologiens samfundsrelevans i alle mulige formater, så nærmest ikke et sogn gik ram forbi. Og jeg og mine kolleger underviser med stor fornøjelse på kirkehøjskoler.
Løgstrup-seminarer fylder auditorier med gæster udefra. Det er rigtigt, at universitetsteologer i dag skriver mere på udenlandsk. Det er et vilkår, der præger hele universitetsverdenen. Det kan teologi ikke ændre. Men også Regin Prenter skrev meget på engelsk, tysk og fransk. Og lige nu oversættes K.E. Løgstrup til engelsk på Oxford University Press.
Dansk teologi, når den har været bedst, har altid haft internationalt udsyn. Samtidig bidrager danske teologer til en mængde danske publikationer både på tryk og digitalt.
Måske har Kristeligt Dagblad bare ikke læst dem. Jeg kan kun opfordre til at tage kontakt til forfatterne. De vil meget gerne tale om dem og forklare, hvad de har skrevet.
På den måde kunne Kristeligt Dagblad selv bidrage til det, avisen savner. Men måske er det slet ikke det, Kristeligt Dagblad vil have. Måske er avisen mere interesseret i et godt skænderi til at fylde spalterne? I så fald har jeg hermed givet mit bidrag. Teologer kan være meget imødekommende. Vi vil dog helst diskutere på oplyst grundlag.
Bo Kristian Holm, professor mso i dogmatik, Centerleder for Lumen, Aarhus Universitet.