Professor og tidligere biskop: Det er på tide, at teologien tager dialog med islam alvorligt

Det er bemærkelsesværdigt, at netop Flemming Rose (billedet) har valgt at slutte op om Foreningen Brobyggerne. Han har om nogen gjort sig bemærket i forbindelse med Muhammed-tegningerne,” skriver to debattører. –
Det er bemærkelsesværdigt, at netop Flemming Rose (billedet) har valgt at slutte op om Foreningen Brobyggerne. Han har om nogen gjort sig bemærket i forbindelse med Muhammed-tegningerne,” skriver to debattører. – . Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix.

DEN 28. AUGUST kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at Flemming Rose sammen med blandt andre Özlem Cekic har dannet Foreningen Brobyggerne, som er en ny forening, der vil fremme dialogen mellem befolkningsgrupper.

Det er en forening, som bør hilses velkommen. Det er bemærkelsesværdigt, at netop Flemming Rose har valgt at slutte op om foreningen. Han har om nogen gjort sig bemærket i forbindelse med Muhammed-tegningerne – på en måde, som han i dag kalder naiv. Men tiden er en anden, siger han.

Det kan minde om nogle overvejelser, som den tyske teolog Jürgen Moltmann gjorde sig for snart 30 år siden.

Moltmann mener først og fremmest ikke, at man skal indgå i dialog for dialogens skyld. Slet ikke. Han mener heller ikke, at man i dialogen skal fjerne sig fra sine egne rødder. Tværtimod. Man må være tro over for det, man selv tror og tænker.

Men så siger Jürgen Moltmann: Jeg tror, at det er nødvendigt, at der er et bestemt tidspunkt, et kairos, hvor det er nødvendigt med en frugtbar dialog. Der må være en livstruende konflikt til stede, en opløsning, over for hvilken dialogen bringer håb. Og han fortsætter: Alle deltagere må engagere sig i dialogen udfra deres egen religiøse kontekst og verdenssyn. For en dialog, som ikke drejer sig om sandhedsspørgsmål, forbliver irrelevant.

I forbindelse med undertegnedes ph.d.-studium stiftede vi på Aarhus Universitet bekendtskab med en professor fra Paderborn Universitet – Klaus von Stosch. Han er professor i komparativ teologi og driver et efterhånden stort og indflydelsesrigt institut i Paderborn. Her er der både muslimer og kristne, som forsker, underviser, drøfter og skriver bøger. Senest har Klaus von Stosch udgivet en bog om Jesus i Koranen, ”Der andere Prophet”.

Bogen er skrevet i samarbejde med den muslimske forsker Mouhanad Khorchide, og de har flere ph.d.- studerende, både kristne og muslimer, på stedet, hvor Klaus von Stosch uden problemer fungerer som vejleder for både de muslimske og de kristne afhandlinger. Hvordan kan det lade sig gøre? Og er det ikke bare religionsblanderi? Kan der komme noget godt ud af et sådant samarbejde?

Vi er begge meget udfordret og inspireret af stedet og af begrebet komparativ teologi. Det drejer sig nemlig om, at man er sig meget bevidst om sit eget ståsted, sit eget konfessionelle udgangspunkt. Men man er også indstillet på at lytte til de andre og høre, hvad de andre har på hjerte. Og netop på hjerte. Faktisk er det deres erfaring, at Gud kan tale til en gennem mødet og samtalen med den anden og gennem mødet med den andens skriftlige kilder.

Den 21. november har vi inviteret professor von Stosch til Aarhus sammen med en muslimsk ph.d.-studerende. Det er et møde, som vi ser frem til, hvor de vil fortælle om komparativ teologi, og hvorfor de mener, at Gud kan tale til dem gennem hinandens hellige tekster.

Peter Lodberg er professor i teologi ved Aarhus Universitet. Steen Skovsgaard er ph.d.-studerende og tidligere biskop.