Provst: Materiale om dåb og nadver er ikke en skuffelse – snarere en skændsel

Rapporterne med tilhørende pixibogsudgaver er ikke en skuffelse – snarere en skændsel, skriver provst Lars Seebrg

I slutningen af 2016 nedsatte folkekirkens biskopper tre faggrupper til at behandle spørgsmål om autorisation, dåb, nadver og gudstjenesten mere specifikt. Rapporterne fra faggrupperne er nu kommet og skaber debat. – Arkivfoto.
I slutningen af 2016 nedsatte folkekirkens biskopper tre faggrupper til at behandle spørgsmål om autorisation, dåb, nadver og gudstjenesten mere specifikt. Rapporterne fra faggrupperne er nu kommet og skaber debat. – Arkivfoto. Foto: Søren Staal.

RAPPORTERNE fra fagudvalg om gudstjeneste- og liturgifornyelse vedrører alle i folkekirken.

Folkekirken har et dygtigt og velvilligt lægfolk, som udfylder menighedsrådene og deltager engageret i mange slags gudstjenester.

Det er helt rigtigt set, at overvejelser om fornyelser i gudstjenesteformer og ritualer bør inddrage menighederne, optimalt som samtaler mellem menighedsråd, kirkegængere og præster. Derfor har rapporterne om autorisation, gudstjenester, dåb og nadver være imødeset med store forhåbninger som afsæt til samtalerne i menighederne.

Men så udkom rapporterne med tilhørende pixibogsudgaver, og nu er de landet hos provstierne til fordeling blandt menighedsråd og præster. Det er ikke en skuffelse – snarere en skændsel.

Både pixibog og rapport fra faggruppen om autorisation og gudstjeneste er informative og velformulerede med gode, åbne positioner, som lægger op til drøftelser om et fagstof, som ellers er ret utilgængeligt. Pixibøgerne indeholder stof nok til samtaler, og derudover er rapporterne ret tilgængelige til fordybelse.

Men materialet om dåb og nadver er bare ikke godt nok.

Første signal er, at rapporterne alene er tilgængelige på internettet, og 115 sider dåbsrapport på nettet kræver altså træning og er ikke tiltænkt lægfolket.

Næste signal er forordet i pixibogen, som siger:

”Om det (materialet, red.) også vil give anledning til overvejelser, ønsker og forslag om andre måder at fejre dåb på, er ikke noget, fagudvalget har taget stilling til.”

Nej, og fagudvalget lægger bestemt heller ikke op til en hverken overvejelser eller drøftelser.

Pixibogen og det meste af rapporten er en fagteologisk gennemgang af de mest nørdede studier af Luthers teologi over dåb og nadver. Pixibogen er netop ikke en læseletudgave, men er et destillat af rapporten, altså en kæde af teologisk indforståede Luther-associationer uden ret megen forbindelse til en folkekirkelig virkelighedsforståelse.

Inge Lise Pedersen kaldte det et ”dogmatisk skoleridt” – men som provst, der skal formidle en samtale i menighederne om gudstjeneste og liturgi, vil jeg kalde det et ”kirkeligt mareridt”.

Derfor er der akut brug for kompetent hjælp til at udlægge fagudvalgenes resultater. Inden materialet sendes ud til præster og menighedsråd med forhåbning om, at præsterne kan facilitere samtalen, skal der ske en formidling af materialet.

I respekt for folkekirkens kompetente lægfolk bør der laves et oplæg til samtale, som ikke taler ned til lægfolk eller taler hen over hovedet på dem. Folkekirkens præster og lægfolk fortjener et oplæg, som inddrager den teologiske arv på en måde, så andre end Luther-nørder kan drage nytte af den.

Måske burde denne opgave overlades til faggrupper, som har erfaring med både teologi, kirkelig praksis og pædagogisk formidling – som eksempel kan henvises til Kirkefondet.

Lars Seeberg er provst i Norddjurs Provsti.