Prøv avisen
Debat

Psykolog: Al den mærken efter forværrer stress

I stedet for at flytte hele vores fokus væk fra livet og bruge alle kræfter på at bekæmpe stress, bør vi betragte den som en naturlig del af livet, som vi kan bruge til vores egen fordel, mener psykolog Pia Callesen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pia Callesen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Kampen mod stress skaber nye problemer. Jeg møder mange klienter i min klinik, som i kampen mod stress oplever at være blevet dobbelt-stressede, skriver psykolog

SÅ ER STRESS IGEN på forsiden: Denne gang handler det om gymnasieelever. At hver tredje har overvejet at droppe ud. Flere eksperter er ude og sige, at al den stress skader hjernen.

Aldrig før har så mange stresseksperter og velmenende politikere haft fokus på at knække stresskurven og overvinde stress i samfundet.

De fleste løsninger handler om at eliminere stress med rammeoptimering. Rammeoptimering betyder, at vi forsøger at fjerne de sten på vejen, der synes at stresse os: færre krav, karakterfrie fag i skolen, mindfulness på skoleskemaet, sødere chefer, mere medbestemmelse og mindre pres fra lærere og sociale medier.

Det er, som om stressen er blevet det moderne menneskes fjende nummer et. Flere og flere vælger derfor afskærmede liv. At skærme sig mod det, de mener stresser dem. Eller at foretage sig alle mulige aktiviteter, som de mener kan reducere stress: De trækker hele familien op med rode og flytter på landet, tager på dyre yogaretreats, drikker særlige teer og bruger app’er med lyden af bølger at falde i søvn til. Millioner af kroner bruges hvert år på at udvikle stressbekæmpelsesprojekter i skoler, virksomheder og på samfundsplan.

Men deres kamp mod stress skaber nye problemer. Jeg møder mange klienter i min klinik, som i kampen mod stress oplever at være blevet dobbelt-stressede. De er blevet instrueret i at mærke efter, at mærke deres grænser, at føle, hvornår det bliver for meget, og de ender derfor med konstant at være i alarmberedskab: ”Nu banker mit hjerte hurtigt – åh nej, er det stress.” ”Jeg kan ikke sove – jeg er stresset.” ”Nu er jeg forkølet for anden gang i løbet af kort tid – det er stress igen.” Med alle disse bekymringer om stress og med den meget store indre fokus på krop og grænser booster vi vores egen stress. Vi stresser så at sige over stress.

I stedet for at flytte hele vores fokus væk fra livet og bruge alle kræfter på at bekæmpe stress, bør vi betragte den som en naturlig del af livet, som vi kan bruge til vores egen fordel. Flere studier, blandt andet fra Harvard, dokumenterer, at det er alt for entydigt og unuanceret at gøre stressen til samfundets hovedfjende.

Hvordan kan vi overhovedet betragte en tilstand som stress som noget udelukkende negativt, når det er så vidt forskelligt, hvad der stresser os? Mange vigtige begivenheder i livet gør os stressede: Planlægning af bryllup eller store fødselsdage gør os stressede, men vi vil jo giftes alligevel. En problematisk relation kan gøre os stressede, men vi vil bevare relationen. Et meningsfuldt job kan være stressende, men vi foretrækker noget meningsfuldt frem for andet. Det er altså vores subjektive vurdering af, om stressen er upassende eller ej, der gør forskellen.

Hvis vi evner at omfavne stress, betragte den som nyttig for vores performance eller som en god indikator for de ting, der betyder noget for os i livet, kan den blive en ven i stedet for en fjende. Derfor skal vi lytte til forskningen og ikke bare lade os føre af den stressbekæmpende tendens, som fylder alt for meget. Vi skal lære at udnytte stressen og styre den i stedet for at sætte alle sejl ind på at overvinde den. Det er langt sundere at leve et meningsfuldt liv med op og nedture end et liv med konstant fokus på at undgå stress.

Pia Callesen er forfatter og psykolog.

Med alle disse bekymringer om stress og med den meget store indre fokus på krop og grænser booster vi vores egen stress. Vi stresser så at sige over stress

Pia Callesen, psykolog