Børn opholder sig i gennemsnit 853 dage på et asylcenter i Danmark.
Det viser tal fra den nye ”Svigtrapport” fra Børns Vilkår og Trygfonden, der udkom for nylig. Det er under al kritik, at børn i Danmark skal leve så længe i uvished om deres fremtid – især børn, som er traumatiserede af krig og flugt. Vi ved nemlig fra traumeforskningen, at børn, som har oplevet noget traumatisk, har brug for ro, stabilitet, forudsigelighed og tryghed for at minimere den posttraumatiske lidelse. For børn kan uvisheden om fremtiden i værste fald forværre deres tilstand og hæmme deres mentale udvikling og derfor også deres muligheder i livet.
Jeg møder mange flygtningebørn i mit arbejde som psykolog og familieterapeut. De fortæller om de mange rædsler, som de har set i deres forholdsvis korte liv. Om hvordan deres forældre sporløst forsvandt i måneder for at dukke op igen knækket af fængsling og tortur. Soldater, der væltede ind om natten og truede sig til informationer, værdigenstande eller blot for at skræmme dem. Mange af børnene husker også flugten fra deres hjemlande tydeligt. De beskriver den som lang, skræmmende og farlig.
Den første tid på asylcenteret tænker de tilbage på som positiv. Mange beskriver den som ”en lettelse”. Nu var de endelig i sikkerhed i Danmark omgivet af omsorgsfulde voksne, som sørgede for mad, tøj og sikkerhed.
Men med tiden bobler børnenes traumatiske oplevelser fra flugt og krig op til overfladen.
Det skyldes især uvisheden, isolationen og usikkerheden omkring deres fremtid, som de oplever i asylcentrene. Den oprindelige lettelse forsvinder, og desperationen efter en stabil og tryg hverdag vokser sig større. Personalet på asylcentrene mangler ofte viden og uddannelse i, hvordan man genkender og håndterer mistrivsel og omsorgssvigt hos traumeramte børn. Det gør, at mange børn ofte sidder alene med deres traumer, som med tiden bliver mere og mere invaliderende.
Når børn opholder sig på asylcentre i så mange år uden at vide, hvad frem tiden bringer, skaber det også en tung usikkerhed og frygt for hjemsendelse. Det fører til håbløshed hos dem og kommer til udtryk i form af resignation, angst, depression eller frygt og vrede hos børnene. Og når de henvender sig til deres forældre for at blive beroliget, møder de ofte den samme opgivenhed, angst og frygt.
853 dage er lang tid at vente på hjælp. Og mens de venter – for de flestes vedkommende uden behandling – kan symptomer og psykiske problemer som følge af deres traumer slå rod, både i det enkelte barn og i familien. Det kan vi ikke være bekendt.
Regeringen og partierne bag forståelsespapiret er enige om, at børnefamilierne skal ud af Sjælsmark og have bedre forhold. Det er vigtigt skridt, der bør skabe større politisk opmærksomhed omkring børn i hele asylfasen.
Dernæst bør der ske en opkvalificering af personalet, som arbejder med flygtningefamilier. De skal blive bedre til at opspore, identificere og håndtere traumeramte børn, unge og forældre. Det skal ske sammen med en hurtigere sagsbehandling for familierne.
Ikke alene vil det komme de enkelte familier og børn til gavn, men det vil også være at ruste børnene bedre til fremtiden.
Helena Lund er psykolog i Dignity – Dansk Institut Mod Tortur.