Prøv avisen

Psykolog: Tv-serier fordummer, udskyder søvn og stjæler vores tid – så nej, de er ikke afstressende

Foto: Pressefotos

Rasmus Lund-Nielsen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

For de fleste mennesker gælder, at de i et stressperspektiv bør bruge mindre tid på at se tv-serier, end de gør i dag, skriver psykolog

Der verserer aktuelt en debat om, hvorvidt serier er et mirakelmiddel mod stress. Nogle kritiserer psykologer for at ordinere afslapning foran tv-skærm som middel mod stress og taler i stedet for, at man faktisk bør skrue op for hjerneblusset, så man ikke klapper helt sammen. Mens nogle psykologer fastholder tv-seriers afstressende effekt, fordi det handler om at skrue ned for blusset.

Groft sagt har vi altså to synspunkter: 1) Skru ned for hjerneblusset ved for eksempel at se serier, når du er stresset. 2) Skru op for hjerneblusset, når du er stresset.

Som erhvervspsykolog vil jeg mene, at begge ovenstående synspunkter både er korrekte og forkerte. Det afhænger nemlig af graden og typen af stress, man har.

Stress er nemlig ikke bare stress, men rummer som så mange psykologiske fænomener en vis kompleksitet. Der mangler således i anbefalingen om at se serier en skelnen mellem stress som en reak- tion og stress som en tilstand. En stressreaktion er en kort, forbigående følelse af stress og indre uro, som opstår, når man står over for en deadline, der forekommer svær at nå. Der skal man skrue op for hjerneblusset og sætte alle sejl ind på at få nået deadlinen. Jo tættere man kommer på at nå deadline, des mere vil man blive stressreaktionen kvit. Når man i mål, vil stressreaktionen helt aftage mere eller mindre med det samme. Her hjælper det altså ikke at se serier, før deadline er nået.

En stresstilstand er derimod mere grundlæggende og sker som følge af langvarig stress, for eksempel fordi man har haft mange for korte deadlines over en alt for lang periode. I tilfældet en ”stresstilstand” går stressen ikke bare væk, når sidste deadline er overstået, men er derimod en tilstand i kroppen, som det kræver tid og ro at få overkommet. De fleste af os oplever fra tid til anden stress i form af de kortvarige stressreaktioner som et periodisk ledsagefænomen til et travlt arbejdsliv, og her er tv-serier det sidste, man skal anbefale. Her skal man tværtimod skrue op for hjerneblusset ved at få indfriet de krav, der har medført stressreaktionerne.

Hvad angår den mere stædige stress-tilstand, der er karakteristisk for stressramte, der er sygemeldte med stress, handler det om at restituere og rehabilitere organismen, og det gøres ved aktiviteter, som er afslappende. Her kan det at se tv-serier være en del af svaret for nogen.

Derfor kan man naturligvis godt se på kvaliteten af det, man ”stresser af” med. Det kan generelt betragtet læses som udtryk for en art menneskelig forfaldshistorie til det dannelsesmæssigt udsultede, at nogle psykologer anbefaler at se fordummende serier snarere end for eksempel at læse dannende litteratur. Undtagelsen gælder dog i tilfældet en fremskreden stresstilstand. Der er således en grund til, at serier er fordummende. Det er de, fordi de er tomme kalorier og dermed kræver mindst muligt af hjernen. Når man er i en stresstilstand, er fraværet af krav saliggørende og udgør kvintessensen i stressreduktionens anatomi.

Dannende litteratur er dannende, fordi det forrykker noget i vores erkendelse af verden. Denne forrykkelse er forbundet med krav: Man skal forholde sig tænkende til det, man læser, og forstår måske ikke alt ved første læsning. Det udfordrer hjernen langt mere, end en serie gør, og vil ikke være anbefalelsesværdigt til dem, der er allermest stressede. Det skyldes også, at selve det at læse er så krævende, at alene dét kan intensivere symptomerne for personen i en stresstilstand.

Når man ikke er stresset, er litteratur og andre dannende aktiviteter imidlertid stressforebyggende, da det udvikler os og danner os og skærper vores sans for, hvad der er vigtigt i livet. Her har serier i for store mængder den modsatte effekt: Det fordummer os, udskyder vores søvn, stjæler vores tid og gør os derfor mindre i stand til at overkomme kravene i vores liv. For de fleste mennesker gælder derfor, at de i et stressperspektiv bør bruge mindre tid på at se tv-serier, end de gør i dag. For de allermest stressede, eller som en pause efter at have løst sine pligter, kan det imidlertid være en effektiv kilde til restituerende afslapning.

Rasmus Lund-Nielsen er psykolog og forfatter til ”Tilbage efter stress”.