DER FORHANDLES lige nu om en regeringsaftale, der skal sætte retningen for den kommende regerings arbejde, hvordan denne så end kommer til at se ud.
Socialt udsatte har brug for en ny retning for socialpolitikken i bredeste forstand. Den afgående regering satte retningen for socialpolitikken med de sociale mobilitetsmål. Målene er så uforpligtende og forfølges med så lidt entusiasme, at de i praksis ikke mobiliserer nogen eller noget. Den tidligere Thorning-Schmidt-regering fastlagde nogle konkrete sociale 2020-mål, men forfulgte dem heller ikke.
Der er behov for, at Danmark nu vedstår sig underskrivelsen af FN’s verdensmål og arbejder for realiseringen af dem i Danmark på alle relevante områder.
Bæredygtige mål er ikke kun for udviklingen i udviklingslande og ikke kun på miljø- og klimaområdet.
Socialt udsatte i Danmark har konkret brug for, at verdensmålene også sætter retningen for udviklingen her i landet. Verdensmålene er forpligtende mål.
En regeringsaftale bør binde sig til de mål, så socialpolitikken får den fornødne prioritering i finanslovsforhandlingerne. Satspuljen er borte, men behovet for prioritering af midler til socialt udsatte er på ingen måde borte.
Det første af FN’s 17 verdensmål lyder: Afskaf fattigdom. Dét mål bør være øverst på alle regeringers to do -liste, da fattigdom er en af hovedårsagerne til et utal af andre problemer.
Skræmmende nok er fattigdom også et stort problem i Danmark. Over 250.000 personer har, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, en indkomst, der ligger under den tidligere officielle fattigdomsgrænse, og cirka 64.500 børn er ramt af fattigdom. Det er helt skævt, især da børnefattigdom skaber ulighed langt ind i voksenlivet. Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen er de store skurke i den sammenhæng.
Regeringen bør stå ved underskriften i New York og sætte som mål at halvere fattigdom i Danmark inden 2030 målt på de fattigdomsindikatorer, som Danmarks Statistik bruger til afrapportering i forhold til verdensmålene.
Det tredje verdensmål handler om sundhed og trivsel og har blandt andet til formål at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Socialt udsatte lever 19 år kortere end resten af befolkningen, så der er nok at tage fat på. Løsningerne er kendte i form af rummelige og opsøgende indsatser, en genopretning af psykiatrien og et opgør med underbehandling på misbrugsområdet, men der skal politisk prioritering til.
Alle har ret til at deltage i arbejdsfællesskabet med de kompetencer og ressourcer, de har. Det bakkes op af verdensmål nummer otte om anstændige jobs.
På den front er vi nået langt i Danmark – aldrig har så mange danskere været i beskæftigelse. Men mange har fortsat ikke et meningsfyldt arbejdsliv, og der er brug for en seriøs indsats for at skabe et fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.
Det er fint at hjælpe mennesker med at genopbygge kompetencer i ressourceforløb med videre, men arbejdsmarkedet skal også tilpasses socialt udsatte.
Det sociale frikort er et lille skridt i den rigtige retning, men hvis kortet virkelig skal op at flyve, så skal kommunernes visitation fungere, og virksomhederne skal tage ordningen til sig. Det tager tid. Derfor skal det sociale frikorts forsøgsperiode på to år forlænges.
For dem, der varigt ikke kan tjene til livets ophold ved eget arbejde, skal vejen til førtidspension ikke være et spidsrodsløb i det uendelige. De nødvendige justeringer i førtidspensionsreformen skal sættes i værk, så førtidspension bliver en reel mulighed i alle landets kommuner.
Verdensmål nummer 17 har fokus på at skabe bæredygtig udvikling. På socialområdet er der behov for et blomstrende civilsamfund, som kan agere drivkraft for fornyelse og udvikling i indsatser og tilgange.
Det var en rigtig beslutning, da Folketinget afskaffede satspuljen sidste år. Men nu er det helt afgørende, at Folketingets partier sikrer en bæredygtig og langsigtet finansiering af sociale indsatser på finansloven.
Indsatser, der både har strategisk sigte, rummer plads til udvikling og samtidig er forankret i nye forpligtende sociale mål.
Udfordringerne på socialområdet kan kun løses i flok. Det kræver en stærk offentlig sektor og et engageret civilsamfund. Derfor bør Socialministeriet indgå partnerskaber med sociale organisationer, som det kendes fra Udenrigsministeriets arbejde på udviklingsområdet.
Desuden bør der stilles puljemidler til rådighed, som kan søges af organisationer på socialområdet til udvikling og afprøvning af nye indsatser.
Der er nok at tage fat på for en ny regering på det socialpolitiske område og en oplagt arena for at forfølge virkeliggørelsen af verdensmålene i en dansk sammenhæng.
Jann Sjursen er formand for Rådet for Socialt Udsatte.