Prøv avisen

Rådmand: København skal ikke have syv meter amerikansk problemimport støbt i bronze

Statuer af historiske personer er blevet en del af den globale værdidebat, der begyndte med politidrabet på George Floyd i USA, men siden har bredt sig til mange lande, herunder Grønland og Danmark, hvor blandt andre Hans Egede-statuen i Nuuk og ”I Am Queen Mary” ved Vestindisk Pakhus (billedet) skaber debat. Foto: Hans Peter Kleemann/Reuters/Ritzau Scanpix og Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Nikolaj Bøgh

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis man gerne vil have mere viden om dansk kolonihistorie, så vil det være en blindgyde at støbe dette monstrøse monument i bronze. Det bliver vi ikke klogere eller mere oplyste af, skriver rådmand i Frederiksberg kommune

I forbindelse med debatten om Danmarks kolonifortid og repræsentationen af den i vores byrum har mange været inde på, at det er godt med mere opmærksomhed på kolonihistorien, måske i form af nye monumenter eller eventuelt et kolonitidsmuseum.

Det er sådan set en konstruktiv tilgang, væsentligt mere konstruktiv end at rive statuer ned og omdøbe gader og veje, der repræsenterer vores historie, sådan som vi har set det i en række andre lande. Kan der opstilles nye monumenter og etableres en fagligt forsvarlig kolonitidsudstilling i Nationalmuseets regi, som belyser historien på nye måder, så vil det være udmærket.

Men det handler også om at finde balancen, så vi ikke skævvrider vores historie og fylder vores by med amerikansk problemimport, som ikke rigtig har noget med Danmark at gøre.

Både Alternativets kulturborgmester, Franciska Rosenkilde, og kulturminister Joy Mogensen (S) har for nylig udtalt, at de støttede en permanentgørelse af ”I am Queen Mary”-statuen ved Vestindisk Pakhus i København, som indtil videre er udført i flamingo.

Det, mener jeg, ville være en ganske dårlig idé. Queen Mary-statuen er et stykke politisk kunst, som handler væsentligt mere om et nutidigt – stærkt amerikansk inspireret – oprør mod undertrykkelse og diskrimination, end det handler om dansk kolonihistorie.

Udformningen af statuen er således modelleret efter et berømt fotografi af Huey P. Newton, en af grundlæggerne af den amerikanske Black Panthers-bevægelse, som var en militant, marxistisk bevægelse i USA i 1960’erne og 1970’erne, der blandt andet kæmpede for ligeret for USA’s sorte befolkning og bekæmpelse af, hvad man så som undertrykkende elementer over for de sorte i blandt andet det kapitalistiske system.

Kunstnerne bag statuen har selv udtalt, at statuen er et symbol på den modstand, der har været og er mod de kolonialistiske strukturer, og at den ”styrker os i de kampe, som vi står foran i dag”.

Det er efter min mening at optræde under falsk flag, når man pakker en nutidig politisk dagsorden ind i et tilsyneladende monument over dansk kolonihistorie.

Mary Thomas, som monumentet hævdes at hylde, var i øvrigt ikke slave, men en af lederne af ”The Fireburn”, en arbejderopstand, der brød ud i Frederikssted på St. Croix i oktober 1878. Oprørerne satte ild til bygninger på omkring 50 plantager samt en stor del af byen Frederiksted for at protestere mod deres arbejdsvilkår.

Mary Thomas var tidligere dømt for tyveri og børnemishandling og menes under oprøret at have truet en række personer til at deltage under trussel om at brænde deres huse ned. Hun afsonede efter nedkæmpelsen af oprøret 10 års fængselsstraf i kvindefængslet på Christianshavns Torv.

Hvis man gerne vil have mere viden om dansk kolonihistorie, så vil det være en blindgyde at støbe dette monstrøse monument i bronze. Det bliver vi ikke klogere eller mere oplyste af.

Nikolaj Bøgh (K) er rådmand i Frederiksberg Kommune.