Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Regeringens sundhedsreform skal forebygge, ikke kun behandle

Regeringen præsenterede i midten af januar sit udspil til en sundhedsreform. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hosea Dutschke, Kirstine Markvorsen og Otto Ohrt

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Det skurrer i ørerne, når regeringen bruger begrebet ”Hvad der ikke er svært, skal være nært”, mener tre ledere i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

REGERINGENS UDSPIL til en sundhedsreform halter på et vigtigt område. Jo, vi skal have et mere nært sundhedsvæsen, og den ikke-specialiserede sygehusbehandling skal rykkes ud i kommunerne sammen med tilhørende økonomi og ressourcer.

Men regeringen glimrer ved ikke at reformere sundheden. Regeringen har primært fokus på en reform af sygehusvæsenet og organiseringen.

Det giver ikke en bedre forebyggelse af sygdomme. I udspillet står der for lidt om forebyggelse og om, hvordan vi undgår sygdomme, sygehusindlæggelser, behandlinger og mindskning af antallet af kronikere.

Vi mangler de normbrydende og i nogle tilfælde provokerende forslag, som vil være med til at sikre os større sundhed i livet og ikke det ensidige fokus på behandling, når det først er gået galt.

Lad os få mere fokus på sundhedsfremme i et 0-100-årsperspektiv, fra barnsben til alderdommen. Vi skal sikre større lighed i sundhed, hvor Danmark de senere år har udviklet sig endnu mere skævt.

Vi må skulle se på livsstil og markedsmekanismerne. Hvad er tilladt, hvad skal vi have forbud imod, hvad støtter vi, og hvad støtter vi ikke? Hvordan skal vi arbejde med normbrud og kampagner for at præge danskerne til et lettere og sundere valg? Der er brug for et godt strukturelt fundament for, at danskerne ser positivt på et ændret valg.

Kommunerne kunne øge den forebyggende sundhedsindsats, men det er umiddelbart ikke det, der er lagt op til med udspillet. Der er fokus på sundhedsfællesskaber, som formentlig kan sikre en mere gnidningsfri behandling i sundhedsvæsenet. Men vi håber, at der bliver skabt incitamenter – både faglige og økonomiske – til at sikre forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsfællesskaberne. Der skal laves en fælles sundhedspolitik på tværs og med konkrete tiltag og handlinger.

I Aarhus Kommune ser vi i hvert fald en politisk stor iver for at skabe en røgfri by og at ændre den danske alkoholkultur.

Regeringens kommende reform af sundhedsvæsenet vil helt sikkert flytte nogle penge og ressourcer ud i kommunerne. Det bliver godt for borgerne.

Vi har set, hvordan supersygehuse er blevet etableret, og de små sygehuse er forsvundet, og nu er der så brug for minisygehuse eller sundhedshuse.

En kvalitetsplan er også velkommen, så vi ligesom på sygehusene kan sikre en høj faglig standard over hele landet uagtet geografi og kommunestørrelse.

Men det skurrer i ørerne, når regeringen bruger begrebet ”Hvad der ikke er svært, skal være nært”.

Budskabet skal gøre det lettere at forstå opgavefordelingen, men det rammer medarbejderne på deres stolthed. Medarbejderne i kommunerne udfører ikke lette opgaver, og det gælder i særdeleshed heller ikke hos de praktiserende læger.

I kommunerne gør vi det svære let og nært. Vi er med til at sikre, at borgerne ikke løber hovedkulds rundt i et komplekst sundhedsvæsen.

Selvfølgelig giver det ikke mening, at du skal tage den lange tur til sygehuset for en undersøgelse eller lille behandling, som kan foregå derhjemme eller i et sundhedshus meget tættere på dig.

På den led håber vi, regeringens udspil får medvind. Vi vil i Aarhus Kommune gerne mindske kompleksiteten og gøre det nære endnu stærkere og lettere for borgerne, men vi håber, at forebyggelse og sundhed hele livet bliver skrevet helt ind i kernen af den endelige reform.

Hosea Dutschke er direktør, Kirstine Markvorsen er sundheds- og omsorgschef, og Otto Ohrt er sundhedschef – alle Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.