Coronakrisen har haft ødelæggende konsekvenser for flygtninges mentale sundhed verden over. FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, taler ligefrem om en ”mental sundhedskrise” og fremhæver, at prisen for pandemien har været særligt høj for verdens flygtninge.
Det er også tilfældet i Jordan, som huser flere end 650.000 registrerede syriske flygtninge, og hvor Dignity samarbejder med lokale partnere for blandt andet at identificere og behandle traumeramte flygtninge fra krigen i Syrien. De har været hårdt ramt af pandemien.
Gennem digitale hotlines fortæller de behandlerne om øget stress, angst, panikanfald og konfliktniveau i hjemmene. Som så mange andre er traumatiserede flygtninge selvfølgelig bange for at blive smittet med coronavirus, men de er også bekymret for, hvor deres næste måltid skal komme fra. Mange har allerede mistet deres job og aner ikke, hvordan de skal forsørge deres familier. Tilsammen forstærker pandemien og den økonomiske krise mange flygtningefamiliers psykiske skader fra krig og flugt.
Mange af flygtningebørnene slås med mareridt, markant øget stressniveau og frygt for, at de eller deres forældre skal dø. Nogle kvinder fortæller også om stigende vold i hjemmet. Fællesnævneren er, at de, der levede med alvorlige ubehandlede psykiske lidelser før coronakrisen, har det endnu dårligere under pandemien.
Syriske flygtninge er i forvejen svært plaget af traumer. Et forskningsprojekt med data fra flere end 8000 syrere fordelt på 10 lande i Mellemøsten, Afrika og Europa viser, at 43 procent lider af ptsd, 40 procent er ramt af depression, og 26 procent lider af angst. De seneste års forskning viser også, at traumer og psykisk sygdom blandt flygtninge i konfliktområder er betydelig mere udbredt end tidligere antaget.
Baggrunden for disse voldsomme tal skal findes under murbrokkerne af ødelagte hjem i Syrien, hos alle dem, der har set familiemedlemmer og venner blive dræbt, voldtaget eller skudt i løbet af de seneste 10 års borgerkrig, og hos de mange, som blev og fortsat bliver udsat for grusom vold og tortur i de syriske fængsler.
Når man har fået så dybe ar på sjælen, er det svært at komme videre uden professionel hjælp, og derfor er det afgørende, at mental sundhed og psykosociale aktiviteter i højere grad bliver en hjørnesten i den globale humanitære indsats i nærområderne.
Hjælpen er ikke kun enormt vigtig for den enkelte, men den er også en langsigtet investering i at skabe bedre forudsætninger for fred og stabilitet i regionen. Mental sundhed og psykosocial støtte er afgørende for, at de syriske flygtninge kan rejse sig efter traumer og blive en del af samfundet igen. For der er en klar sammenhæng mellem mental sundhed og funktionsniveau. Vi ved, at ptsd, angst og depression vanskeliggør en hverdag med arbejde og uddannelse og evnen til at kunne tage vare på sig selv og drage omsorg for sin familie. Syriske flygtninges sundhed og muligheder i tilværelsen understøttes derfor betydeligt, hvis de får kvalificeret hjælp til at håndtere psykiske og sociale udfordringer. Omvendt kan fraværet af denne hjælp betyde, at den psykiske lidelse forværres, bliver kronisk og ”vandrer” videre til børnene. Børn og unge, der ikke har været i direkte kontakt med krig, risikerer at blive ”smittet” af forældrenes traumer. Når far eller mor hver nat vækker børnene i huset med skrig fra mareridt, påvirker det selvsagt også børnene.
Den gode nyhed er, at traumebehandling virker og kan bringe håb tilbage hos en meget medtaget gruppe mennesker. Mennesker er modstandsdygtige og kan med den rette støtte også hele psykiske skader efter krig og tortur. Men det forudsætter, at hjælpen er tilgængelig.
Flere danske civilsamfundsorganisationer har ekspertise på området, og vi er allerede i fuld gang med at løfte opgaven, som kun er blevet mere akut under coronakrisen. Men behovet er fortsat stort. Den specialiserede psykosociale indsats til at bearbejde traumer vil ikke kun øge chancerne for, at flere børn kan få en tryggere barndom. Det vil også skabe bedre forudsætninger for, at voksne kan være der for deres børn, partnere og lokalsamfund – og en dag forhåbentlig også for at deltage i genopbygningen af Syrien på den anden side af borgerkrigen.
Rasmus Prehn (S) er udviklingsminister, og Rasmus Grue Christensen er direktør for Dignity.