Prøv avisen
Debat

Russisk studerende: Måske er Janteloven nøglen til dansk lykke

Men Danmark er jo et land med almen velfærd. Måske er det derfor, at der bor så lykkelige mennesker her, skriver russisk studerende. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Ekaterina Firsova

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har også købt stearinlys, brygget varm kakao og indpakket mig i et tæppe, men blev ikke lykkeligere af den grund. Så hvorfor er den danske hygge så virkningsløs i Rusland? Og hvor ligger nøglen til dansk lykke skjult, spørger russisk studerende

I danske boghandler er der hundredvis af bøger om et lykkeligt liv. Det skaber en følelse af, at alle lykkens hemmeligheder bliver afsløret, og at man nemt kan bruge dem. Men jeg har forfulgt lykken i det meste af mit liv, og den glider stadig væk hele tiden. Ofte hører jeg folk tale om danskernes succes. Jeg har også købt stearinlys, brygget varm kakao og indpakket mig i et tæppe, men blev ikke lykkeligere af den grund. Så hvorfor er den danske hygge så virkningsløs i Rusland? Og hvor ligger nøglen til dansk lykke skjult?

Penge giver os store muligheder for at opfylde vores drømme. Men ofte siger vi til hinanden, at lykken er hverken gods eller guld. Men jeg kan henvise til et andet bevinget ord: ”Hvis man ikke tror, lykke kan købes, så er det, fordi man ikke ved, hvor man skal shoppe.” Der er forskning, blandt andet fra den israelsk-amerikanske psykolog Daniel Kahneman, som viser, at når man bliver rigere, bliver man lykkeligere. Men denne følelse varer ikke længe.

I Rusland handler jagten på den materielle lykke ofte om at opnå det, andre har. Først ønsker man sig den samme bil, som en rig ven har, så ønsker man sig den samme yacht, som en russisk minister har. Men hverken bil eller yacht giver permanent lykke. Bilen kan gå i stykker, eller Aleksej Navalnyj kan iværksætte en antikorruptionsundersøgelse om, hvorfor du overhovedet har råd til din yacht. Og der vil også altid være en, der er rigere, klogere og smukkere.

Men Danmark er jo et land med almen velfærd. Måske er det derfor, at der bor så lykkelige mennesker her?

Turister er altid overrasket over høje priser i de skandinaviske lande. Men for skandinaver er disse priser normale. Folk i disse lande får høje lønninger, der svarer til priserne. Og den skandinaviske velfærdsmodel er en model, som sikrer borgernes trivsel. I en samtale forklarede en dansk bekendt mig, at ”i Danmark har vi har en høj levestandard på grund af en omfattende stat, der for eksempel varetager sygehjælp, uddannelse og generelt et socialt sikkerhedsnet, som man kan falde tilbage på, hvis man er i nød”. Det påvirker selvfølgelig niveauet af lykke. Men hvordan kan alle danskere være så tilfredse med livet?

Velfærdsmodellen hjælper med at ligestille alle mennesker og give alle de nødvendige fordele. Men er lighed altid godt? Jeg kan udmærket forestille mig, hvordan det er at leve i et land, hvor samfundet ikke anerkender borgernes ret til individualitet. I Rusland husker vi godt Sovjetunionens tider. Janteloven, der blev skabt af Aksel Sandemose i hans roman, er tæt på socialismens og kommunismens idéer. Men jeg kan se en mere respektfuld indstilling til individet i Janteloven end under Sovjetunionens regime.

Jantelovens 10 bud er som Bibelens 10 bud, der blev videregivet til Moses på Sinaibjerget. Jantelovens 10 bud er også moralske og ikke obligatoriske. Men hvis man vil finde Guds rige, skal man følge Guds 10 bud, og hvis man vil finde sin plads i det danske samfund, skal man følge Jantelovens 10 bud.

Janteloven har mange positive aspekter. Lighed i skolesystemet gør det muligt for en person at nyde læringsprocessen. Intet barn i skolen skal være bange for at blive betragtet som en dum taber, fordi man undgår en adskillelse af eleverne ud fra deres evner.

Danskerne behøver ikke være bange for at miste deres job, for så vil de modtage en passende pengestøtte fra staten. En anden dansk bekendt siger, at ” i Danmark har vi mulighed for at gå efter det, der gør os glade – er vi ikke glade for vores arbejde eller uddannelse, har vi mulighed for at prøve noget nyt og finde det, vi brænder for”. Når ingen er mere end andre, behøver man heller ikke at skamme sig over for eksempel at forlade et prestigefyldt job og kaste sig ud i noget mere ydmygt, hvis man pludselig får lyst til det. Og dette påvirker i høj grad følelsen af lykke, tror jeg.

Men mønten har altid en bagside. Janteloven siger: ”Vi fordømmer dig ikke for din dumhed, men hvis du er klog, så vis ikke alle dit sind og kreativitet.” Desværre bidrager det til udbredt middelmådighed. De fleste mennesker ønsker ikke at gøre en ekstra indsats for at nå helt til tops på nogen områder, fordi de ved, at de vil leve under behagelige forhold uden nogen større indsats.

Men under arbejdet med artiklen spurgte jeg efter endnu en dansk bekendts mening. Hun sagde til mig, at ”Danmark bliver mindre og mindre lykkeligt. Velfærdsstaten bliver mindre, konkurrencen bliver større. Fællesskab og solidaritet fylder mindre end nogensinde før, og individet bliver mere isoleret i sin kamp om hele tiden at have mere succes end de andre individer.” Derfor oplever jeg også, at Jantelovens indflydelse ikke er så stærk længere. Det er det, danskerne selv siger.

Men jeg tror, at danskerne generelt lever meget harmonisk i overensstemmelse med Jantelovens 10 bud. Til sidst i Aksel Sandemoses roman føjes til de 10 bud et bud nummer 11: ”Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig?”. Jeg tror, at danskerne virkelig kender mere til livet og os andre, end vi tror.

Så måske er Janteloven nøglen til dansk lykke

Ekaterina Firsova har studeret dansk ved Moskvas Statsuniversitet.