Liberal Alliances tidligere kirkeminister Mette Bock leverer i Kristeligt Dagblad den 18. november en sprogligt farverig gennemgang af regeringens kommende lovforslag om oversættelse af prædikener til dansk.
Lovforslaget er ikke færdigt – derfor har Mette Bock ikke set det. Hvilket ikke forhindrer hende i at fantasere om dets indhold. Men lad os lade fantasien ligge og forholde os til det kommende lovforslag. Det er ikke færdigt, for hensigten er at det skal ramme rigtigt og at vi undgår lovsjusk.
Vi er i Socialdemokratiet dybt bekymret over udviklingen af parallelsamfund og mener, at sproget har afgørende betydning. Dansk er folkesprog i Danmark, og det ønsker vi, at det skal blive ved med at være. I den danske demokratiske udvikling har det sproglige fællesskab haft en afgørende betydning for, at frihedsrettighederne ikke bare blev skrevet ned, men også formidlet og anvendt af den brede befolkning. Men sprog kan også skabe afstand.
I blandt andet sagerne om ”islamiske bryllupper” fra Odense er sproget et effektivt redskab til undertrykkelse. Der bliver pålagt en religiøs autoritet og sået tvivl om dansk lovgivning. Det er ekstreme tilfælde, men vi ønsker fra Socialdemokratiets side, at det skal være muligt at forholde sig kritisk og selvstændigt til forkyndelse. Og det vil være et stort skridt mod parallelsamfund at oversætte central forkyndelse til dansk.
Virkeligheden er nemlig også, at mange minoriteter har et blandingssprog, og at kulturforståelsen lettes af, at man kan søge viden på dansk. Og lad os bare sige det direkte: Vi ønsker, at alle borgere i Danmark skal kunne begå sig på dansk. Det giver flere muligheder, en bedre hverdag og et rigere livsindhold. Ikke mindst for de borgere, der har et begrænset økonomisk råderum.
Mette Bocks liberalistiske tilgang præger hendes syn på tro og politik: De stærke skal nok klare sig, og man behøver ikke at bekymre sig om resten. Med Bocks egne ord: ”garagemenighedernes hadprædikanter kan ingen kontrollere”. Det er ikke alene en opgivende og uambitiøs holdning – den er også kynisk i sin villighed til at ofre de medborgere, der udsættes for religiøst misbrug og manipulation.
I Socialdemokratiet ønsker vi at tage et opgør med parallelsamfundene. Uanset om der bliver brugt politiske, religiøse eller kulturelle argumenter – så betragter vi parallelsamfund som underminerende for sammenhængskraften, tilliden og den fælles samtale i Danmark.
Det er i den forbindelse vigtigt for os at slå fast, at vi ikke påtænker et forbud mod prædikener og forkyndelse på andre sprog end dansk. Dermed er det også sagt, at Socialdemokratiet ikke på noget punkt ønsker at afvige fra København-Bonn-erklæringerne, der sætter rammerne for det tyske mindretal i Sønderjylland.
Det tyske mindretal er et forbillede for minoriteters samvirke med flertallet. Ikke mindst på grund af det store kendskab til dansk og den aktive dagligdag i folkekirken og øvrige fælles demokratiske institutioner. Det styrker sammenhængskraften og modvirker radikalisering og parallelsamfund.
Julie Skovsby er medlem af Folketinget og kirkeordfører (S).