Prøv avisen
Debat

Valgmenighedspræst: Her er fire steder, man bør sætte ind for at komme præstemangel til livs

Jeg synes, man kan iagttage en uheldig tendens i dagens politiske debat, nemlig en tro på, at alle problemer i samfundet løses med hurtigt gennemført lovgivning og ikke med en konkret indsats inden for de gældende rammer. Lovforslaget om løsningen af præstemangel er ingen undtagelse fra denne tendens, skriver valgmenighedspræst. Foto: Paw Gissel

Kristoffer Garne

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Kongevejen til præstegerningen er og bør være en kandidat i teologi. Det betyder ikke, at den nuværende teologiske uddannelse giver en alt, hvad der kræves, skriver valgmenighedspræst

Det forlyder, at udvalget bag rapporten om præstemangel ikke måtte udtale sig politisk. Det vil sige, at det ikke kunne adressere problemet med den manglende mulighed for at tage en kandidat i teologi med henblik på præstegerningen, hvis man allerede har en universitetsuddannelse.

Kongevejen til præstegerningen er og bør være en kandidat i teologi. Jeg har selv været præst i halvandet år og har haft brug for alle aspekter af teologifaget, herunder evnen til at gabe over et stort stof og en lang række opgaver uden at miste den overordnede sammenhæng af sigte.

Det betyder ikke, at den nuværende teologiske uddannelse giver en alt, hvad der kræves – for eksempel så jeg gerne mere psykologi, religionshistorie og salmekundskab i uddannelsen. Det betyder heller ikke, at den nødvendigvis skal være fra Aarhus eller Københavns Universitet. Men det er min og andres erfaring, at en kandidat i teologi er et godt udgangspunkt for at være præst.

Jeg synes, man kan iagttage en uheldig tendens i dagens politiske debat, nemlig en tro på, at alle problemer i samfundet løses med hurtigt gennemført lovgivning og ikke med en konkret indsats inden for de gældende rammer. Lovforslaget om løsningen af præstemangel er ingen undtagelse fra denne tendens.

Jeg vil gerne foreslå fire steder, man kunne sætte ind, inden der gennemføres endnu et utilstrækkeligt gennemtænkt lovforslag.

For det første bør man se på muligheden for at gøre mere brug af de nuværende §2- og §3-ordninger, det vil sige muligheden for at ansætte et menneske på over 35 år med den rette erfaring i en præstestilling eller for at ansætte en præst, som to tredjedele af et helt sogn vælger med biskoppens samtykke. I begge tilfælde kan man stille krav om videreuddannelse og udvidet bispeeksamen.

For det andet bør folkekirken vise sig mere for de teologistuderende. Hvorfor tilbyder alle stifter ikke en årlig praktikweekend? Hvorfor er kirken usynlig på fakulteterne? Hvorfor er der ikke flere tilbud om studiejobs og mulighed for valgfagsprojektopgaver fra kirkens side?

For det tredje bør man se på, hvorfor relativt mange præster siger op efter kun få år. Personligt blev jeg elendigt kørt ind i præstegerningen, og hvis jeg ikke havde haft gode forudsætninger og præster og provster at tale med i den nærmeste familie, så var jeg nok brændt sammen på grund af dårlig indføring i jobbet og problemer, der ikke var taget hånd om, inden jeg begyndte (i øvrigt i en forhastet proces med cirka 14 dage uden løn).

Jeg har talt med mange, der har oplevet det samme. Efter 13 måneder søgte jeg min afsked. Nu er jeg valgmenighedspræst i en 75 procent-stilling og kunne godt unde andre mine nuværende gode arbejdsforhold.

For det fjerde bør man se på, om der måske er for mange dårlige præstestillinger. Hvem gider at have fem menighedsråd og 7 sogne eller en masse påtvungne opgaver ved siden af det klassiske præstearbejde i sognene? Hvorfor er der ingen deltidsstillinger eller muligheder for at blive fritaget fra rådighedsordningen og det i princippet grænseløse arbejde? Hvorfor skal mange pastorater dele deres præst med andre, når der eksempelvis er penge til egen organist, sognemedhjælper, overdådige bygninger og gratis mad?

Hvis man endelig skal kigge på lovgivningen, var det måske på tide at se på, om såvel kirkeskatten som kirkens statstilskud kunne bruges mere fornuftigt. For eksempel på at skabe nogle gode præstestillinger med gode forhold, som de ledige cand.theol.er gider at søge.

Kristoffer Garne er cand.theol., valgmenighedspræst, Kjellerup.