DET ER VELGØRENDE at læse i Kristeligt Dagblad den 6. februar, at flere sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor Sex & Samfunds materiale til seksualundervisning ikke bliver udsat for spørgsmål.
Det sker i artiklen om, at flere friskoler har fået anmærkninger for at bruge ensidigt materiale, efter at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har undersøgt familie- og seksualundervisningen på ni friskoler.
Virkeligheden er, at Sex & Samfunds materiale er lige så ensidigt som andre private tiltag, der giver bud på familie- og seksualundervisning. Også Sex & Samfund har et ideologisk grundlag og et klart ideologisk sigte med sit undervisningsmateriale. Organisationens ideologi hedder blot normkritik.
Hvordan denne tilgang er blevet den ”statsanerkendte” kan undre – måske?
Sex & Samfund er en privat organisation, som selv anslår, at den har mellem 350 og 400 medlemmer.
Organisationen fremhæver i referatet fra den seneste generalforsamling, at man ønsker at øge antallet af medlemmer blandt andet for at styrke sit folkelige mandat.
MAN MÅ LADE SEX & SAMFUND, at organisationen trods erkendt manglende folkelig forankring har sat sig på dagsordenen. I den seneste årsrapport oplyser Sex & Samfund, at Uge Sex igen i 2019 havde fat i to tredjedele af skoleelever fra 0.-10. klasse!
Sex & Samfund har desuden i årevis modtaget tocifrede millionbeløb i støtte fra stat og kommuner.
Men er det egentlig et problem? Ja! Og det er det netop af den grund, at Sex & Samfund har en erklæret normkritisk dagsorden med deraf flydende normer for køn og seksualitet.
Dagsordenen er i overensstemmelse med den normkritiske ideologi, der indebærer at sætte spørgsmålstegn ved normer. Det er ikke nok at være inkluderende, respektfuld, accepterende og tolerant over for minoriteter som for eksempel homoseksuelle og transpersoner. Der skal sættes spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er i orden at finde det normalt, at der grundlæggende findes to biologiske køn, og at de fleste lever i heteroseksuelle forhold.
Spørgsmålet er, om Sex & Samfund er i trit med store dele af befolkningen med denne tilgang.
Ved forældre, hvad deres børn udsættes for gennem en normkritisk undervisning?
Og sidst, men ikke mindst: Ved politikere, der understøtter Sex & Samfund med statslige midler, hvad det er for et eksistentielt dilemma, børn udsættes for, når de undervises i, at køn er deres eget valg
Dorte Sig Leergaard er landsleder i Evangelisk Luthersk Netværk.