TIM KNUDSEN har ad flere omgange kritiseret Martin Rossens placering i den nye regering. Han hæfter sig blandt andet ved, at Rossen får instruktionsbeføjelser, og at embedsmænd trækkes ind i løsningen af partipolitiske opgaver. Rossen får derudover sæde i ministerudvalg, uden at han skal stå til parlamentarisk ansvar, og han bliver således både over- og underordnet i forhold til departementschefen i Statsministeriet, kritiserer Tim Knudsen.
Tim Knudsens synsvinkel er meget formalistisk. Substansen i kritikken falder formentlig til jorden, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) havde valgt at holde regeringsmøderne i det socialdemokratiske partikontor i stedet for i ministeriet. Indholdet af møderne og rådgivningen ville være den samme, og der ville Tim Knudsen formentlig ikke gø af, at Rossen var tildelt den centrale placering.
Argumentet om, at Rossen ikke har parlamentarisk ansvar som statsministeriel rådgiver, er også underligt. Det er der intet nyt i, og alle regeringer benytter sig heraf. Det kan godt være, at Rossen får indflydelse på den socialdemokratiske politik og sidder centralt i udvalgene, men de ministre, han rådgiver, skal stadig stå til ansvar over for Folketinget.
ENDELIG BEGRIBER JEG IKKE kritikken af, at embedsmændene bliver spændt for en partipolitisk vogn. Selvfølgelig gør de det. De er sat i verden for at betjene den siddende regering og dermed også indirekte dens rådgivere, som sammen med støttepartierne udstikker de politiske mål og visioner. Embedsmændene finder midlerne, og når de er valgt, sørger de samme embedsmænd for at implementere de politiske beslutninger. Det er der intet nyt i.
Jeg er ikke socialdemokrat og hypper således ikke partipolitiske kartofler, men jeg synes, Tim Knudsen og andre forfalder til en uinteressant formalisme, når de problematiserer Rossens rolle. Regeringen kan omgive sig med alle de rådgivere, den vil, og det er da ikke afgørende, hvilken geografisk placering de har, hvilke udvalg de sidder i, om de har parlamentarisk ansvar, og om departementschefen har instruktionsbeføjelser eller ej.
Når alt kommer til alt, skal Mette Frederiksen og hendes ministre stå til ansvar over for Folketinget. Set i det lys er der ingen substans i kritikken.
Paul Rode Andersen er partisekretær i SF, Frederikshavn.