Skærme, computerspil, mobiltelefoner er designet til alle familier og børn, undtagen dem, som udvikler dem.
Jeg var sammen med en læge på besøg på en anerkendt skole i Silicon Valley i USA for nylig for at høre om skolens skærmpolitik, og skoleledelsen vaklede ikke et sekund: For børn op til 14 år var der ingen skærme overhovedet.
Ved spørgsmål om, hvorvidt det var svært at overholde, lød svaret et klart nej. Skolen og forældrene var enige om, at skolen skulle have en striks skærmpolitik.
Blandt unge over 14 år havde der været lidt bøvl, men så introducerede skolen et nyt fag, hvor de unge selv kunne undersøge konsekvensen af teknologien på os mennesker. Herefter skulle de unge udvikle en skærmpolitik, som de fandt meningsfuld.
Og her blev vi overrasket. De unge udviklede nemlig en skærmpolitik, der var mere restriktiv end den, som var introduceret af skolen.
Vi var også nysgerrige på, hvordan skolen forholdte sig til, at børnene spillede computerspil efter skole. Her fortalte rektoren, at det var tydeligt for lærerne, når børnene spillede meget computer i deres fritid.
Elevernes koncentration og deres kreativitet i form af fantasifulde lege blev reduceret betydeligt. Det bekymrende lå også i, at elevernes sproglige evner blev udvandet, og de stod tilbage med et fattigere sprog end deres jævnaldrende.
Måden, de kom omkring dette på, var at invitere elevernes forældre til en månedlig forældresamtale, hvor de kunne danne en fælles front mod computerspil og skærmforbrug.
Skolen sikrede også forældrenes opbakning til en skærmfri skole ved at holde foredrag med udbryderfolk fra techindustrien.
Da vi spurgte ind til forældrene, og hvad de lavede, blev vi for alvor overrasket. Det viste sig, at 75 procent af forældrene selv arbejdede i techindustrien som spil- og appdesignere, programmører, neuropsykologer og så videre.
Det paradoksale er, at denne gruppe forældres børn ikke skal sidde med øjnene klistret mod en skærm, men i stedet skal de være sanselige, kreative og sammen i fysiske fællesskaber. Helst helt offline.
David Madsen er cand.psych. i Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed.