Søndag seksagesima II
Markusevangeliet 4, 26-32
Det er altså en sær vane, Gud har: Han vil, at noget skal blive stort. Men så skal det først blive småt. Og det er hele kompasset rundt: Når han selv vil være den største på denne jord, må han først blive baby. Når han vil besejre døden, må han først dø. Når et menneske skal ophøjes af Gud, må det først ydmyge sig over for ham. For at nåden kan blive større, må synden først blive større (det er sandt. Absurd, men sandt). Når hans kraft skal fylde hans tjenere, må de først udtømmes for deres eget. Og så videre.
I dagens lignelse handler det så om Gudsriget. Det begyndte småt. Det skal jeg ellers love for! På Zentropa kaldte man de laveste, ulønnede stikirenddrenge og -piger for en ”småtte”. Og her hos Jesus kunne det næsten ikke blive småttere:
Han var blevet undfanget uden for ægteskab. Han kom selv fra en lille flække i et halvhedensk område, hvor ingen profet med respekt for sig selv ville komme fra. Hans far var en ulærd håndværker, og det var han også selv. Og selvom han havde sagt, at han ville besejre døden, knækker han alligevel sammen, da hans egen død nærmer sig.
12 forkølede og forvirrede tilhængere. Ingen kendisser. Ingen kulturelite. Ingen teologer. Ingen, der holder om ham, da han bryder sammen i haven. Næsten ingen, der bliver tilbage hos ham ved korset. Ingen af dem forstår ham helt. Og en af dem sælger ham til tortur og drab. Nej, småttere kunne det ikke begynde. Men større kunne det heller ikke ende:
Han gik ikke bare ud af graven igen. Han blev så levende, at han aldrig mere kunne dø. Og hvis man tror på dét, har man fået samme evige liv, som han. Selvom han døde så ynkeligt og skamfuldt, som det kunne tænkes, endte han med at besejre døden for alle mennesker til alle tider.
Og så gik det stærkt! På få årtier spredte evangeliet sig over det meste af den kendte verden. I dag er troen på Kristus den mest udbredte på Jorden, i hvert fald i rå tal. Gudsriget er virkelig blevet ”større end alle andre planter”! Og mennesker i nød kan ”bygge rede i dets skygge”.
Det gælder også i det daglige trosliv: Tro på størrelse med et sennepsfrø kan flytte rundt på bjerge. Selv den tyndeste.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.