Skoleleder: Er dit barn skoleparat?

Mange børn formår ikke at navigere i den ydre verden og vil derfor ikke være skoleparate den dag, de træder over skolens dørtærskel. Det er et stort samfundsmæssigt problem, mener skoleleder Karim Maktabi

”Et barn skal både være robust, vedholdende, lære at sige til og fra, stå stærkt i sig selv, begå sig, balancere sine følelser, kende sit værd og have tillid til sig selv og andre”, før det er skoleparat, skriver skoleleder.
”Et barn skal både være robust, vedholdende, lære at sige til og fra, stå stærkt i sig selv, begå sig, balancere sine følelser, kende sit værd og have tillid til sig selv og andre”, før det er skoleparat, skriver skoleleder. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Et nyt skoleår venter lige om hjørnet, og for de helt små børn er det starten på et nyt kapitel i livet. Børnene har nu forladt børnehaven og skal starte i 0. klasse. Men hvor god er så denne skolestart, og er børnene reelt skoleparate?

Børn, der har trivselsproblemer eller er sårbare, når de starter i skole, klarer sig generelt dårligere, også senere i deres uddannelsesforløb. Det viser undersøgelser fra Egmont Rapporten 2019, ”Når store bliver små”. Det er derfor vigtigt, at der kommer fokus på børn, der skal starte i skole.

Der skal laves en blid overgang fra børnehaven til skolen. Denne overgangsfase er vigtig og har stort fokus i den pædagogiske verden, hvor den benævnes som ”brobygning” eller den ”gode skolestart”. I skolen står lærerne klar til at modtage de nye elever. Alle har store forventninger og håb om, at det skal blive en så god skolestart som muligt. Både lærere, pædagoger og forældre forsøger så godt, de formår, at bygge denne bro.

Alt ser måske fint ud på overfladen, men hverken trivselsproblemer eller sårbarhed forsvinder, blot fordi man nu skal til at starte i skole. Hvis ikke der på forhånd er taget omhyggeligt og grundigt fat i problemerne og barnets udvikling i børnehavetiden, ja, så flytter aben med over i skolen.

Det viser sig alt for ofte, at de, der har med børn at gøre, ikke tager hånd om problemerne. Det er, hvad jeg har erfaret i de 20 år, hvor jeg i Helteskolen har arbejdet med børnehaver og skoler over hele landet. Det er også resultatet, selvom der bliver brugt mange ressourcer på hjælp og støtte fra faggrupper så som vejledere, psykologer og supervision fra kommunen. Alt er prøvet, og intet virker.

Jeg bliver kontaktet af forældre, der i desperation søger efter løsninger, så deres børn kan få en så god skolestart som muligt. De kan frygte, at børnene ikke er robuste nok og måske for sårbare til at begå sig i et skolemiljø.

Nogle forældre har fået stillet i udsigt, at deres børn skal skoleudsættes. Andre forældre beretter om udredninger af mulige diagnoser, som deres børn enten har været eller skal igennem. De er frustrerede og savner konkrete værktøjer eller løsninger frem for en stempling af deres børn. Nogle har endda mistet tilliden til systemet. Men det er langt fra alle forældre, der tager sagen i egen hånd. Det er oftest de ressourcestærke forældre, der tager kontakten til os.

Et barn skal både være robust, vedholdende, lære at sige til og fra, stå stærkt i sig selv, begå sig, balancere sine følelser, kende sit værd og have tillid til sig selv og andre. Mange børn formår ikke at navigere i den ydre verden og vil derfor ikke være skoleparate den dag, de træder over skolens dørtærskel. Det er et stort samfundsmæssigt problem.

I børnehaven lægges de første grundsten til at lære om sig selv og om andre. Det skaber venskaber og forståelse for, hvordan vi skal være over for hinanden. Hvis børnehaven ikke tager sig af børn med dominerende særpræg inden, de starter i skole, vil disse særpræg forblive uhensigtsmæssig adfærd op gennem skoleårgangene, hvilket kan resultere i ubehagelige skole-hjem-samtaler.

Først når børn er klar over, hvem de er, er de skoleparate. Ikke før! Ellers vil de være alt for behovs- og impulsstyret i forhold til en ydre verden. Når de er trygge ved, at mennesker omkring dem ser dem for hvem, de er, og vil dem det bedste, kan de opnå livstryghed.

Spørgsmålet er, om alle lige fra politikere til pædagoger ved, hvad det præcist kræver at sende et barn i skole. Der er for mange 0.-klasselærere, der sidder med den tunge ende af opgaven, fordi fundamentet for at blive skoleparat udebliver.

Karim Maktabi er grundlægger af Helteskolen.