Prøv avisen

Tidligere medlem af Etisk Råd: Vi glemmer, at der også findes social kontrol i folkeskolen

Den uformelle form for social kontrol er en ufravigelig del af det at indgå i relationer med andre mennesker, skriver Christian Borrisholt Steen, debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Christian Borrisholt Steen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Social kontrol hersker også i folkeskolen. Her kommer den blot til udtryk gennem f.eks. bebrejdelser, ironi eller direkte trusler om sanktioner.

På det seneste har Socialistisk Folkeparti været særligt optaget af at bekæmpe såkaldt social kontrol. Først var det de muslimske miljøer, der stod for skud, og nu senest kristne miljøer, herunder kristne friskoler. Social kontrol er et udtryk for de sociale processer, der udspiller sig, når en given handling eller holdning imødegås af sanktioner fra fællesskabet med det formål at stabilisere eller genoprette en bestemt social orden. Den uformelle form for social kontrol er en ufravigelig del af det at indgå i relationer med andre mennesker. Social kontrol kan for eksempel komme til udtryk gennem bebrejdelser, ironi eller direkte trusler om sanktioner.

Når SF for eksempel kritiserer undervisningen på kristne friskoler, kan man let få det indtryk, at det skal ses i modsætning til folkeskolen, som er mere værdineutral og ikke-indoktrinerende.

Jeg må tilstå, at jeg ikke kender meget til såkaldte muslimske miljøer og heller ikke kristne friskoler. Til gengæld har jeg 10 års erfaring som folkeskoleelev. Det ligger ganske vist nogle år tilbage, men dengang var der i hvert fald social kontrol for fuld skrue.

Jeg husker stadig helt tydeligt en dag i 8. eller 9. klasse, hvor vi af en eller anden grund skulle droppe danskundervisningen til fordel for en times tid på en måtte i skolens kælder, hvor vi skulle lytte til nogle optagelser med rislende vand og en stemme, der vist nok skulle få os til at tømme tankerne. Jeg mente umiddelbart, at det ville give mere mening at fortsætte med dansktimen, hvortil min dansklærer med høj røst forkyndte – i alles påhør – at jeg gerne måtte pakke min kristelige modstand væk for i dag. Tak for kaffe. Jeg husker også en lærer i kristendomskundskab, der latterliggjorde tanken om Jesu genkomst og i øvrigt hellere ville bruge tiden på at tale om kongerækken og dansk historie. Det sidste er bestemt også både vigtigt og spændende, men havde måske knap så meget med kristendomskundskab at gøre.

Jeg mindes også en episode, vistnok omkring 6. klasse, hvor vi en hel dag skulle med en ung fyr fra kommunen ud og plante marehalm i klitterne. Jeg betvivler bestemt ikke, at det giver god mening at dæmpe sandflugten på Vestkysten, men at det lige skulle foregå midt i skoletiden, havde jeg svært ved at se logikken i. Jeg husker stadig skoleinspektøren sige til mig og et par kammerater: ”Nå, I vil måske hellere lave dansk og matematik?”. Jeg undrede mig såre over, at en skoleinspektør i grundskolen ligefrem valgte at fremstille to af de mest elementære og vigtige fag i grundskolen som en trussel.

Jeg ved ikke, om man stadig beder folkeskoleelever om at plante marehalm i matematiktimen, men man behøver ikke nærstudere mange undervisningsplaner eller læse ret mange aviser anno 2020 for at få bekræftet mistanken om, at verdensmål og miljøproblemer fylder uforholdsmæssigt meget i forhold til dansk og matematik i nogle læreres bevidsthed.

I 2019 viste en undersøgelse fra Gallup, at 7 ud af 10 folkeskolelærere stemmer rødt – og hele 8 ud af 10, hvis vi medregner De Radikale. Det er der jo ikke noget forkert i, og der er bestemt heller ikke noget at udsætte på langt de fleste læreres faglighed. Men det har betydning for, hvilket samfundssyn og hvilke perspektiver der præger klasseundervisningen. Så i virkeligheden er mit budskab mest af alt et opråb til de borgerlige, som i alt for mange år har haft travlt med andre ting end med at bekymre sig om det vigtigste: Hvem er vi? Hvordan præger vi hinanden? Og hvilket samfundssyn giver vi videre til de opvoksende generationer?

For mig er der intet, der tyder på, at social kontrol og en eller anden grad af indoktrinering af et bestemt samfundssyn er forbeholdt særligt kristelige eller muslimske miljøer. Her kan folkeskolen også sagtens være med. Men i modsætning til den sociale kontrol i muslimske og kristelige miljøer forekommer det mig, at den sociale kontrol, typisk i form af bebrejdelser og ironi, har haft til hensigt at (gen)oprette en ganske bestemt social orden, som passer nærmest perfekt ind i det samfundssyn, som SF hylder. Så derfor er det måske ikke så underligt, at netop SF endnu ikke har fundet anledning til at være kritisk over for social kontrol i folkeskolen.

Christian Borrisholt Steen er debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

Verdensmål og miljøproblemer fylder uforholdsmæssigt meget i forhold til dansk og matematik i nogle læreres bevidsthed

Christian Borrisholt Steen