Sociolog: Sådan kan du tale med dit barn om Rasmus Paludan og racisme

Børn er modtagelige for sort-hvide præsentationer, og Paludan kommunikerer i et meget simpelt sprog, hvor han kalder sine modstandere for ludere og folk for dumme, fordi de har en anden hudfarve, skriver kultursociolog

Når Rasmus Paludan henvender sig til børn på den måde, er det vigtigt at modvirke den racisme, han står for, blandt andet ved at man taler med sine børn om racisme og selv handler antiracistisk. Men hvordan gør man egentlig det?
Når Rasmus Paludan henvender sig til børn på den måde, er det vigtigt at modvirke den racisme, han står for, blandt andet ved at man taler med sine børn om racisme og selv handler antiracistisk. Men hvordan gør man egentlig det?. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Før han kastede med koraner, før det hele gik amok, før de voksne (og medierne) gad at lytte til ham, opsøgte Rasmus Paludan børnene, han troppede op ved skolegårdene. Nogle steder fulgte en bizar leg blandt 10-årige, hvor nogle var højrenationalisterne, der skulle fange de andre, som var muslimer. Børn er modtagelige for den slags sort-hvide præsentationer. Især fordi Paludan kommunikerer i et meget simpelt sprog, hvor han kalder sine modstandere for ludere og folk for dumme, fordi de har en anden hudfarve.

Forskning viser, at allerede når børn er et halvt år gamle, kan de kende forskel på netop hudfarver, og fra de er tre år, begynder de at bruge raceforskelle som en magtfaktor til at bestemme, hvem der må være med i deres lege, og hvem der ikke må. Når Rasmus Paludan henvender sig til børn på den måde, er det vigtigt at modvirke den racisme, han står for, blandt andet ved at man taler med sine børn om racisme og selv handler antiracistisk. Men hvordan gør man egentlig det?

Baseret på forsker Erin N. Winkler, som er professor i Afrikastudier, er her seks forslag til, hvordan man taler med børn om racisme.

1. Først er det vigtigt at blive komfortabel med at tale om racisme og diskrimination. Hvis man ikke kan tale med andre mennesker om det, kan man heller ikke tale med sin fireårige om det.

2. Dernæst skal man stille spørgsmål, hvis dit barn siger noget forudindtaget om etnicitet/race/kultur, så du forstår, om det er fordomme i samfundet, der får barnet til at sige, som det gør. Eller hvis ens barn eksempelvis kommer hjem og fortæller, at de har leget ”Rasmus Paludan”, må man tale om, hvad det forkerte er ved denne type lege.

3. Spørg dit barn, om det er fair, for det går børn meget op i. Og de kan godt se mønstre i samfundet og tale om uretfærdighed. Er det retfærdigt, at man taler om andre, som Rasmus Paludan gør? Er det fair at brænde og træde på en bog, som andre sætter stor pris på? Havde man fået lov til det i børnehaven?

4. Vær rollemodel. Børn tror på, hvad man gør, ikke hvad man siger. Hav venner med forskellig etnicitet. Og sig tydeligt fra over for den racisme, I møder. Sig fra over for de udtalelser, Rasmus Paludan og Stram Kurs kommer med, og forklar, hvorfor du gør det. Sig fra over for de medier, der ukritisk giver Rasmus Paludan taletid.

5. Nuancér samtalen, og vær ikke bange for at sige, der er noget, du ikke ved. Det skaber en eftertænksom måde at tale om racisme på, og vend så tilbage, når du har researchet. For det kan være komplekst.

6. Giv børn følelsen af, at de kan skabe forandring. Fortæl dem, at der altid har været nogen, der kæmper imod. Og vis dem, at de selv kan gøre en forskel. Fortæl om Bwalya Sørensen, som er forkvinde for Black Lives Matter. Det var hende, der meldte Rasmus Paludan for racisme, og som siden har ”betalt” ved at blive udsat for chikane i sit eget hjem. Tag børnene med til de fredelige antiracismedemonstrationer, og vis dem det fællesskab, der kæmper imod racisme.

Camilla Kaj Paulsen er kultursociolog, foredragsholder og børnebogsforfatter.