Niende søndag efter trinitatis
En dag som i dag kommer Kristus hertil / hans fod går igennem de sorteste skyer / den røde ballon er hans skygge, der vil / punktere i regn over nedlagte byer.
Kristus kommer. Til dig. I dag måske. Hans fødder går gennem det druknende, dit værste minde, din mørke hemmelighed, din fiasko, din skam, dine nedlagte byer. Se den røde ballon – se den eksplodere, stå i regnen, og tag imod ildens anden farve, lidenskaben. Find håb og mod til at rejse dig!
En dag som i dag, hvor det meste er sort / og skyerne hænger så lavt over stolen / da kommer han til os, til rigets abort / da griber vi regnbuen inde i solen.
Du har siddet der længe. Som var du lam. Du ser over stolen, ud af vinduet, ser skyen. Gråheden. Mærker dens kulde. Den er ligeglad. Måske er alle ligeglade, tænker du. Jeg er rigets abort. Jeg skylles ud i kummen, tænker du. Indtil det øjeblik, hvor noget ændres, frigøres. Kan man sige: Indtil du forandres under nåden, griber regnbuen. Trækker lys i farver ud af kæmpelyset.
En morgen, hvor sengen er dækket med jord / og kloden roterer i munden som bier / skal alle bekende for Kristus, vor bror / at vejen var hans ad de slyngede stier.
Ja, okay, så du satsede på, at der var mere liv, efter alt var slut. Efter en morgen af grav. Er det ikke et egoistisk håb? spurgte nogen. Gør du det bare for dig selv? Gud sagde: Ja. Men du er jo vigtig. Du gjorde klogt i at læne dig ind i livet. Tænk, sagde han lige det! Vi må holde os åbne for Gud. Måske er han et verbum. Måske roterer kloden i hans mund. Du kan ikke regne det ud. Men du kan regne med, at din vej er også hans.
Og regnbuen, brun som den hoppende frø / forsvinder i kiksen, når svanerne snapper / derfor er det sandt, at vi ikke skal dø / men sy os en dragt af epistlernes lapper.
Alle hjerter gælder. I morgen. Vi smelter sammen. Til en farve. Som jord. Det går over vores forstand. Der er også en frø. Kvæk. Tak. Den fortæller, at forvandling er muligt. Vi må gøre noget. Hver dag, hvis vi kan. Vi tager håbet på. Det er en dragt. Den er syet af breve, lapper med ord, skrevet i kærlighed og lidenskab. I hånden. Brudstykker af skabelsen, der sættes sammen igen. Med dine sting. For hvert sting et kys. Vi syr og syr.
Digtet er skrevet af Simon Grotrian og er fra digtsamlingen ”I morgen gælder alle hjerter”.