Prøv avisen

Sørine Gotfredsen: Filmen ”Druk” dyrker et billigt menneskesyn

Filmen ”Druk”, der tidligere på ugen vandt en Oscar, bliver af journalist Gry Brøndum tolket som en hyldest til tro, håb og kærlighed. Men det er en udvandet kristendom, filmen repræsenterer, mener sognepræst Sørine Gotfredsen. – Foto: Henrik Ohsten/Supplied By Capital Pictures/Ritzau Scanpix.

Af Sørine Gotfredsen, sognepræst, forfatter og debattør. klummeskribent hos kristeligt dagblad

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

”Druk” stryger det herskende livssyn med hårene, og skønt den også rummer antydningen af tragedie på de frisatte mænds vegne, er det ophøjelsen af den umodne og ansvarsløse tilgang til livet, der står tilbage

Tak til Gry Brøndum, der her i Kristelitg Dagblad tirsdag den 27. april reagerede på min kommentar om Thomas Vinterbergs prisvindende film ”Druk” i avisen den 16. april. Der er grund til at analysere denne fortælling om fire gymnasielærere, der af frygt for at gå til i rutine begynder at drikke alkohol hver dag.

Gry Brøndum tolker filmen som en hyldest til tro, håb og kærlighed og foretager den oplagte kobling mellem spiritus og Helligånden som kraften, der åbner livet.

Dermed hylder hun den kombination af sentimentalitet og en udvandet udgave af kristendom, der er klassisk for vor tid, og som utvivlsomt forklarer en del af filmens succes.

”Druk” dyrker et menneskesyn, hvor lyst og spontan inspiration rangerer over pligtfølelse, ansvar og selvdisciplin, og mens Gry Brøndum jo har ret i, at det ”jævne og kedsommelige hverdagsliv” kan være hårdt, er opgaven ikke – som hun antyder – at forsøge at hæve sig op over det.

Opgaven er at træde ind i gentagelsen og udfylde sin plads, og når jeg kalder filmen banal, skyldes det, at den reproducerer den moderne romantiserede forestilling om menneskets mulighed for gennem kreativ lystfølelse at realisere livet på smuk vis.

Det kristne budskab siger noget andet. Her lærer vi, at vi i høj grad realiserer livet og hensynet til den anden ved at kontrollere spontaniteten.

”Druk” stryger det herskende livssyn med hårene, og skønt den også rummer antydningen af tragedie på de frisatte mænds vegne, er det ophøjelsen af den umodne og ansvarsløse tilgang til livet, der står tilbage.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.