I min anmeldelse af de nye kommentar- og boganmeldelsessider på folkekirken.dk den 27. juni efterlyste jeg noget mere om Gud. Det gjorde jeg, fordi jeg synes, man svigter sine brugere – både kirkevante og kirkefremmede –, når man i kommentarer og anmeldelser ikke skriver noget mere om og mere direkte om, hvad kristendom er, hvordan man ud fra kristendommen eventuelt kan forholde sig til forskellige fænomener – ja, i det hele taget prøver at klargøre, hvad vi dog skal med kirke og kristendom. Langt de fleste af kommentarerne handler om alt muligt andet.
I sin kronik den 1. juli svarer redaktøren for siderne, Malene Bjerre, på min kritik. Eller det gør hun faktisk ikke, og det er rigtig ærgerligt, for diskussionen er ellers vigtig nok. Bjerre begynder nemlig med at fortegne mit synspunkt og mere end antyde, at jeg vil have tingene formuleret ”på dogmatisk sprog”, ligesom hun senere i kronikken skriver, ”at i det sekulære Danmark giver det ingen tyngde at henvise til hverken Jesus, Bibelen eller Grundtvig”, og dermed nærmest påstår, at det mener jeg, man bare skal!
Men det var ikke mit ærinde, at der skal skrives dogmatisk eller indforstået. Tværtimod. Når jeg efterlyste mere om Gud, handler det ikke om, at man skal skrive Jesus eller frelse eller Grundtvig eller dåb for, at det handler om Gud. Eller at man skal skrive i et dogmatisk sprog, som Bjerre – uden at definere det – nok mener er et sprog med de klassiske teologiske betegnelser. Men det mener jeg naturligvis ikke – og derfor afsporer Bjerres kronik diskussionen.
Men for at bringe den på sporet igen: Mit ærinde er, at man på disse sider bør skrive mere direkte om, hvad kristendom er, og hvordan den kommer os ved. I stedet har man en lang række anmeldelser og kommentarer – skrevet godt og ikke-indforstået, som jeg også fremhævede i min anmeldelse –, men hvor man sidder tilbage med spørgsmålet, om man dog ikke har noget ”Gud” på hjerte.
Aldrig har så mange præster skrevet om så meget og dog skrevet så lidt om Gud. ”Teologien ligger ikke i sprogets overflade og i begreberne, men i tanken, overvejelsen og blikket,” skriver Malene Bjerre. Og det lyder jo godt, men er ved nærmere eftersyn ikke alene noget luftigt, men også en kommunikationsmæssig fejl: For så skal læseren – den sekulære, cafébesøgende og Facebook-scrollende læser, som Bjerre fremhæver – virkelig se godt efter, hvis han eller hun vil vide noget om, hvad kristendom er. Det er da at svigte sine læsere. Det er da om noget ”dogmatisk” sprog, hvis vi forstår det som indforstået sprog. Læseren skal selv finde kristendommen i teksternes dybe, hvad den læser, der ikke ved noget om kristendom, i sagens natur ikke kan. Og vi andre kan såmænd også have svært ved det.
Som jeg skrev i anmeldelsen, skal alt ikke handle direkte om kirke og kristendom på disse sider. Men lige nu er det for lidt. Og hvis ikke man på folkekirken.dk kan møde præster, der direkte kan og vil sige, hvad kristendom er – og ja, hvad den kan bruges til, om man vil – hvad skal vi så med siderne? Det dur ikke, at man vil ”nå mennesker” med det kristne budskab, hvis budskabet er pakket så meget ind i velskrevne anmeldelser og sympatiske synspunkter, at det ikke er til at få øje på.
Kristian Bøcker, sognepræst i Jelling.