Mine menigheder ved, at jeg jævnligt taler om synd, men næsten altid samtidig oversætter det til ”fejlbarlig”.
Så jeg er ikke bange for at bruge ord som synd og syndsbevidsthed.
Men det er min erfaring, at det er begrebet synd, jeg skal bruge mest tid på at forklare i de sammenhænge, hvor samtalen opstår, selvom det egentlig bare betyder det at ramme forkert eller gå fejl af målet.
Vi kan takke kristendommens på nogle områder sørgelige historie for syndsbegrebets ringe status i vor tid. De fleste vil anerkende, at de er fejlbarlige. Men syndige?
DERFOR ER DET FRISKT, at den nye oversættelse ”Bibelen 2020” helt undlader at bruge ordet. Det er også med til at berettige udgivelsen af en bibel, der ikke bliver autoriseret.
Den skal turde krydse nogle grænser, som en autoriseret bibel næppe ville kunne.
Og det fungerer da også upåklageligt, når dette at synde dybest set betyder at gøre det modsatte af, hvad Gud ønsker. Det kan alle forstå. Og ingen undrer sig over, at det er sådan, det hænger sammen.
Jeg vil derfor kalde det en genistreg, at oversætterholdet har turdet tage dette skridt, for betydningen er jo ikke ændret.
Mon ikke en eventuel nyautoriseret oversættelse til 2036 kan lægge sig mellem nuværende oversættelse fra 1992 og den nye ”Bibelen 2020” på ”nudansk”
Juma Nellemann Kruse er sognepræst og forfatter.