Prøv avisen
Debat

Sognepræst: Lige nu har jeg mest af alt ondt af Danske Bank

Banken er ikke dømt for at have gjort noget ulovligt, men det undersøges af andre, og i kulissen varsles kæmpebøder på vej, hvis altså vel at mærke banken kan bevises at have hvidvasket milliarder og på det grundlag dømmes.Før det er sket, må tvivlen komme banken til gode, skriver sognepræst Asser Skude. På billedet ses Thomas Borgen, der er trådt tilbage som administrerende direktør for Danske Bank. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Asser skude

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv Finanstilsynet og Danske Bank en chance for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, skriver sognepræst

I DISSE DAGE er der tilsyneladende travlt ved håndvasken for mange i forhold til Danske Bank. I Kristeligt Dagblad i går var der for eksempel en forsideartikel om, at kirkeaktører overvejer at droppe Danske Bank.

Nogle har tilsyneladende planer om at forlade banken, selvom Danske Bank ikke er blevet dømt for at have foretaget sig noget ulovligt. Påstande om hvidvask og etisk kritisabel bankvirksomhed kan enhver kunde reagere på, også selvom det altså kun er påstande, men det må banken nok leve med, for det hører også med til bagsiden af medaljen ved at være Danmarks største bank.

Når det er sagt, kan det undre mig, at det er kommet så vidt, og lige nu har jeg mest af alt ondt af banken – som jeg stadig er kunde i, og som jeg ikke har tænkt mig at forlade på grund af denne sag, som stadig er uafklaret.

Kommer udfaldet mod Danske Bank med rettidig omhu? Har de, som råber højest og bærer det øverste politiske ansvar, tænkt sig godt om? Og har politikerne glemt, at de måske selv har været med til at skære i Finanstilsynet – selvsamme tilsyn, som de ellers selv formelt er arbejdsgiver for, og som er sat til at undersøge bankernes forretninger og advare myndighederne for det tilfælde, at noget er galt?

Sagt på en anden måde: Hvis det er rigtigt, at Finanstilsynet er så voldsomt beskåret gennem de seneste år, at det ikke har haft tilstrækkelige ressourcer at trække på og slet ikke nok til eventuelt at opdage en sag som denne, så er det tankevækkende. For hvem bærer ansvaret i sagen?

MAN KUNNE sammenligne sagen med et mindre dansk gods, som kun havde én eneste ansat til for eksempel at få pløjet og ordnet jorden, inden vinteren og frosten kom, kort sagt en umulig og urimelig opgave at nå for den pågældende medarbejder. Uagtet at landbrugsministeren kom til stedet og stod og råbte og kommanderede til medarbejderen på godset: ”Du må få det ordnet!”.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvordan medarbejderne har det i Finanstilsynet, og heller ikke, hvordan ledelsen tænker og agerer, men denne sag bør nok give nogle samfundsaktører og politikere stof til eftertanke, før de råber alt for højt. Tænk ikke mindst på de medarbejdere i såvel Danske Bank såvel som Finanstilsynet, der ikke kommer til at forsvare sig i denne sag, hvor også de bliver stillet offentligt til spot. Rimeligt og etisk klogter det nok heller ikke at dømme selvsamme medarbejdere, der ikke har haft en ærlig chance for at opdage eventuel hvidvask i denne sag.

Giv Finanstilsynet og Danske Bank en chance for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

Banken er ikke dømt for at have gjort noget ulovligt, men det undersøges af andre, og i kulissen varsles kæmpebøder på vej, hvis altså vel at mærke banken kan bevises at have hvidvasket milliarder og på det grundlag dømmes.

Før det er sket, må tvivlen komme banken til gode.

I bagklogskabens ulideligt klare lys minder denne sag om andre sager, hvor besparelser på det offentlige budget nok kan glæde nogle på den korte bane, men på den lange bane risikerer at blive en ringe løsning, som kan ende med at koste vores samfund og største bank herhjemme dyrt. Ikke kun i kroner og øre, men kan også blive en etisk dyr lektie at betale for vores samfund og vores finansielle sektor.

Asser Skude er sognepræst.