Prøv avisen
Debat

Sognepræst: Kast ikke folkekirken på klimapolitikkens bål

Det er, som om alle landets 10 biskopper er gået i klimaforandringspanik, mener sognepræst Torben Bramming. På billedet ses en del af landets biskopper, fra højre Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift, Tine Lindhardt, biskop i Fyens Stift og Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift. – Foto: Leif Tuxen.

Torben Bramming, sognepræst i Ribe Domkirke og Seem Kirke

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad biskopperne personligt mener om klimaforandringer er irrelevant for folkekirken. De har sikkert alle stemt på partierne bag den politiske aftale, så det burde være dem nok, skriver sognepræst i debatindlæg

BISKOPPERNE HAR i samlet flok besluttet at forpligte folkekirken på regeringens klimaaftale om 70 procent reduktion af CO2-udledningen inden 2030, som det fremgår af avisen den 10. januar. Hvordan er det sket?

Er der hjemmel i kirkelig lovgivning, har biskopper kompetencen til dette? Er det foreneligt med biskoppens rolle ifølge bekendelsesskrifterne? Kan man læse en underskrevet erklæring et sted? Hvilket mandat har bisperne fra deres stifter?

Hvis man som præst eller folkekirkemedlem er uenig i denne symbolpolitik, der vil koste store summer med tilhørende konsulenter, skal man så træde ud af folkekirken? Hvilken ekspertise har kirken i en sag, hvor forskerne er splittede – en åbenbaring fra Helligånden?

Det er, som om alle landets 10 biskopper på én gang har suspenderet al teologisk omtanke, lovgivning og procedure. Man er gået i klimaforandringspanik – eller begejstring, når man læser Roskilde-bispens udtalelser. Uden at reflektere det mindste over en luthersk kirkes skelnen mellem religion og politik og bispeembedets indhold i folkekirken, vil man nu forpligte hele folkekirken på en politisk højspændt dagsorden.

Klimaforandringerne er jo det, der i dag svarer til renæssancens tro på crimen exceptum (den helt særlige forbrydelse, som suspenderer normal praksis).

Men hvad biskopperne personligt mener om klimaforandringer er irrelevant for folkekirken. De har sikkert alle stemt på partierne bag den politiske aftale, så det burde være dem nok.

Biskoppernes opgave er derimod at føre tilsyn med forkyndelsen af evangeliet – altså evangeliet om syndernes forladelse (der også tildeles dem, der eventuelt har begået klimasynder) og frelsen ved troen på Kristus. Biskopperne skal sørge for, der bliver bedt om og forkyndt, at Kristus-hemmeligheden må åbnes for mennesker. Deres opgave er at støtte mission og forfulgte kristne i den store verden og herhjemme.

På kirkebænken sidder man sammen som syndere for at høre evangeliet og selv blive frelst. Man sidder der ikke som klimaaktivist eller politisk aktivist for sammen at redde verden eventuelt hjulpet af biskoppernes ekspertviden. En biskop kan derimod være heldig med at prædike for for eksempel folk, som arbejder med klimaløsninger, så de bliver sat fri og gjort ansvarlige og opmærksomme på deres kald, der hvor de virker, og i frimodighed kan bruge deres specialviden til at forbedre klimaet.

Lad være med at lade en dybt politisk sag splitte folkekirken for at tækkes et bestemt segment i offentligheden.

Den evangeliske tyske kirkes kirkedage lod prædikanten, der stod for afslutningsgudstjenesten, kalde Fridays for Future en af måderne, Helligånden arbejdede på i verden. Jeg håber ikke, nogen er kommet så langt ud herhjemme. Sker dette offer på et politisk alter alligevel, hvad Gud forbyde, vil det desuden trække folkekirken ind i et hykleri og spild af penge, som der ikke er set mage til siden afladshandlen. For hele artiklen om biskoppernes klimakamp lyder som mindre magt til menighedsråd, der skal styres mere ovenfra med enorme udgifter til følge, der ikke vil nytte i det store globale regnskab, og som derfor kun kan holdes kørende af panikpropaganda. Det vil endeligt betyde et paradis af pengetræer til konsulenter, som arkitekt Jørgen Kreiner-Møller, der holdt oplæg for bisperne og rådede til at gå ”all in”.

Torben Bramming er sognepræst i Ribe Domkirke og Seem Kirke.