Sognepræst: Vi har brug for kirkebygningen, lad os nu få låst op igen her efter påske

Vi har brug for kirkens trøst og opmuntring. Vi har brug for, at kirkebygningens stolte tradition for at være et asyl og et tilflugtssted også kan hjælpe os i dag, skriver sognepræst Adam Boas

Lad os få kirkedøren lukket op. Giv os et sted, hvor vi kan bede og tænde lys. Vi er bange og rådvilde, og vi har brug for Guds hus mere end nogensinde før. Indfør, hvad du skal af restriktioner, men hold for alt i verden ikke døren lukket. Lad graveren låse kirken op. Han skal tænde for lys og varme, stille stearinlys og bibel frem, og sætte en seddel på døren, hvorpå der formanende står: kun én ad gangen.

Vi lover at overholde alt til punkt og prikke, for hvis vi ikke kan komme ind i vores kirke nu, så aner vi ikke, hvad vi ellers skal gøre.

Som et argument for at lukke kirken har det lydt, at kirken ”står last og brast med folket”. Vores situation kræver, at selvsamme argument bruges som den bedste grund af alle, til at lukke kirken op. Gud står last og brast med sit folk, netop at blive hos det. Og nu har folket brug for, at kirken symboliserer det budskab ved, at kirken er åben.

Vi har brug for kirkens trøst og opmuntring. Vi har brug for, at kirkebygningens stolte tradition for at være et asyl og et tilflugtssted også kan hjælpe os i dag.

Et andet argument for at lukke kirken har været, at vi jo sagtens kan undvære kirkebygningen en tid, for vi er jo selv ”Guds hus, gjort af levende stene”, som Grundtvig skriver det i salmen ”Kirken den er et gammelt hus”.

Men når vi læser længere ned i salmen, ser vi, hvordan Grundtvig anerkender kirkebygningen som et sted for trøst og opmuntring. Kirkebygningen er som hjemmet det kære, siger Grundvig.

Når vi sidder et øjeblik i kirken og ser døbefonten, så minder den os om de trøsterige ord, som blev sagt ved dåben, at Gud er med os alle dage indtil verdens ende. Når vi ser alteret, så minder det os om fællesskabet med Kristus.

Når vi sidder i kirken, siger Grundtvig, så husker vi netop dér, at ordet består trods alt det i verden, som er skrøbeligt.

Vi har brug for kirkebygningen, lad os nu få låst op igen her efter påske.

Adam Boas er sognepræst.