”Paradiset, som vi tabte, blomstrer i din kærlighed.”
Nr. 330 i Den Danske Salmebog
Jens Rosendal, som dengang var lærer ved Løgumkloster Højskole, skrev salmen ”Du, som ud af intet skabte” til Løgumkloster Kirkes 800-årsjubilæum i 1973. Vers tre begynder med ordene ”Tak, at huset her blev bygget/ som en sang om Paradis”, og da den store klosterkirke for nogle år siden blev restaureret, blev disse to linjer indhugget over kirkens indgangsdør.
”Huset her” er altså den konkrete kirkebygning i Rosendals daværende hjemby, og når der i versets følgende linjer tales om ”skaberglimt nedrykket/ i vort lavlands tågedis”, er der oprindelig tænkt på egnens flade landskab. Og ”vor høje gæstehal” i vers fire henviser til klosterkirkens usædvanligt høje kirkerum.
Det er bemærkelsesværdigt, at en så ”lokal” salme får plads i den nationale salmebog. Når det med rette er sket her, skyldes det ikke blot, at det er en fin salme, men det lokalt tænkte kan uden videre ses som noget alment: ”Lavlandets tågedis” som et billede på det vilkår, at vi er uden højdernes overblik og lever med uklarheder. Og kirken i almindelighed er den ”høje gæstehal”, hvor gudstjenesten åbner et ”rum”, der er åbent oventil.
Hele salmen bæres af glæde og tak. Vi erfarer ganske vist skyld og død og nød (vers to); vi taber Paradiset. Men Gud er den, der ud af intet skaber lys og liv og herlighed.
Første vers slutter mageløst: ”Livets Gud, som kun er god,/ sol og brød og hjerteblod.” Guds godhedsgave er solen som den universelle livgiver, det varme lys fra oven, som det levende behøver. Og brødet er den nærende gave, som jorden giver os, det daglige brød med alle de betydninger, der ligger i det. Og hjerteblodet: Hvor livets puls mærkes i kraft af åndedraget i os, ånden indblæst af Skaberen i Adam, og den ånde, som Jesus blæste ind i disciplene og derfra ind i os alle, når vi modtager dåben, hører Ordet, indoptager brødet og vinen, den store Kristus-virkelighed. Den hellige ånde, som fornyer os og opretholder verden, forbundet med Jesu hjerteblod, hans menneskeligt-guddommelige hjerteblod ført ind i vores hjerteblod.
Sol, brød og hjerteblod: Rosendals smukke, inspirerende måde at sige Fader, Søn og Helligånd på.
Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.