SOM TIDLIGERE studerende på både Aarhus Universitet og Menighedsfakultet har det været en glæde at læse, at spørgsmålet om kvindelige præster nu er rykket derhen, hvor det efter min mening altid har hørt hjemme: fra bestyrelseslokalet til de teologiske diskussionsrum.
Jeg husker, hvordan jeg som ung studerende undrede mig over, når fremtrædende folk fra Menighedsfakultetets bestyrelse beskrev dette spørgsmål som en ”prøvesten på bibeltroskab i dag”.
Dertil syntes jeg, der var alt for megen usikkerhed i overførslen af konkrete formaninger fra Det Nye Testamente til konkrete kirkeordninger i dag. At holdningen til kvindelige præster har haft denne ”prøvestensstatus”, har givet en usund farve til de teologiske diskussioner a la ”indenfor eller udenfor”.
DET TEOLOGISKE PROBLEM ved dette har været, at spørgsmålet dermed i sin tyngde risikerer at få en plads, som ellers kun evangeliet selv skulle have.
Det menneskelige problem har været, at der blandt konservative teologer, som ellers har været bundet sammen af synet på Bibelen som Guds ord, har været et usagt A- og B-hold: på den ene side de sande bibeltro og på den anden side de måske bibeltro.
EN DEL KAN OPLEVE en vis kirkelig hjemløshed ved at være lidt for liberale set med konservative briller og ved at være lidt for konservative set med liberale briller.
Her finder man ikke mindst de efterhånden flere og flere kvindelige præster, som er udgået fra Menighedsfakultet og stadig ser sig hjemme i en konservativ teologi.
Ved at sætte spørgsmålet om kvindelige præster fri fra rollen som testspørgsmål til at være ét teologisk spørgsmål blandt andre er der håb for ny frimodighed i meningsudvekslingerne og for et tydeligere fokus på vigtigere kampe for den konservative teologi.
Peter Østergaard Jacobsen er sognepræst og daglig leder i Sankt Hans Kirke i Odense.