Stifter af Gudløs Ungdom: Konfirmationen skaber ukritiske unge

Generelt er vi danskere nemlig rigtig gode til at være kritiske. Men når det kommer til religion, falder danskerne grueligt af på den, skriver medstifter af Gudløs Ungdom

I disse måneder bliver tusindvis af unge konfirmeret over hele Danmark. ”Man må spørge sig selv, om det er en tradition, som er værd at opretholde. En tradition bundet op omkring at lyve,” skriver Niels Thøgersen, medstifter af Gudløs Ungdom. Her ses konfirmander i Kastelskirken i 2017. –
I disse måneder bliver tusindvis af unge konfirmeret over hele Danmark. ”Man må spørge sig selv, om det er en tradition, som er værd at opretholde. En tradition bundet op omkring at lyve,” skriver Niels Thøgersen, medstifter af Gudløs Ungdom. Her ses konfirmander i Kastelskirken i 2017. – . Foto: Kåre Gade.

For nylig startede jeg organisationen Gudløs Ungdom sammen med en række andre engagerede unge, og organisationen falder på et tørt sted.

Generelt er vi danskere nemlig rigtig gode til at være kritiske. Vi er kritiske over for de politikere, vi vælger til at lede landet, vi er kritiske over for vores banker, og vi er kritiske, når vi læser bonen nede i den lokale Netto for at sikre os, at vi ikke er blevet snydt for en rabat på to kroner.

Men når det kommer til religion, falder danskerne grueligt af på den. Vi danskere har nemlig et ukritisk forhold til folkekirken. Vi er inkarnerede kulturkristne, møder op i kirken ved højst et par højtider om året og ellers består vores forhold til folkekirken af, at vi punger ud til kirkeskatten år ud og år ind.

I 2013 lavede Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet en undersøgelse, der viste, at kun 28 procent tror, at Gud eksisterer.

Eksemplerne ovenfor maler et ret godt billede af vores forhold til folkekirken og til kristendommen generelt: At vi er medlem af folkekirken, fordi det er en tradition, fordi alle andre er det, og fordi ens forældre er det – ikke fordi vi reelt er troende.

Et kærkomment spørgsmål er dog, hvor dette forhold til kristendommen starter. Hvorfor og hvornår glider vi ind i traditionerne? Hvorfor og hvornår bliver vi så ukritiske? Svarene findes netop i disse måneder:

I disse måneder bliver tusindvis af unge konfirmeret over hele Danmark og bekræfter derved endegyldigt deres kristne tro. De bekræfter, at de tror på Gud samt alle punkterne i trosbekendelsen – heriblandt, at de tror på Djævelen og det evige liv.

For nylig var jeg dog en tur ude ved Holmens Kirke til en konfirmation sammen med en række medlemmer af Gudløs Ungdom. Her spurgte vi de nyudklækkede konfirmander, om de troede på de ting, de netop havde sagt ja til: ”Tror du på Gud, Djævelen og det evige liv?”. Mange svarede nej. Når vi så spurgte dem, hvorfor de ikke så blot valgte nonfirmationen, var svaret ”traditioner” – det, som Gudløs Ungdom netop kæmper imod.

Traditioner, hvor man vælger et bibelvers om ikke at leve i overflod, hvorefter man kører fra kirken i en dyr bil i en dyr kjole til en dyr fest for at modtage dyre gaver. Hvor man bliver konfirmeret, fordi ens forældre blev det, og fordi ens venner bliver det. Hvor man bekræfter den kristne tro, som man ikke har.

Således er de unge ukritiske over for det valg, som de tager. I debatindlægget ”Gudløs Ungdom skal have modstand” i Kristeligt Dagblad den 3. maj skriver Lucas Zukunft, at ”Gudløs Ungdom lægger ud med at gå til kamp mod konfirmationen. En af de mest udbredte danske traditioner. (…) Traditioner er det, der skaber et folk og et samfund”.

Man må dog spørge sig selv, om det er en tradition, som er værd at opretholde. En tradition bundet op omkring at lyve – det er i hvert ikke sådan en tradition, jeg håber skaber det danske folk og det danske samfund.

Dog er det også logisk at spørge, hvad det er, der får de unge til at tænke ukritisk. Jeg har flere gange snakket med unge, hvis forældre kun gav dem to muligheder:

At blive konfirmeret med fest, gaver og hele molevitten eller ikke at få nogen fest overhovedet.

Således giver forældrene ikke deres børn mulighed for selvstændigt og kritisk at tage stilling til deres tro, men vælger i stedet på vegne af dem – for det er jo klart, at de unge vælger festen.

Som 14-15-årig, i sine første teenageår, har man samtidig ikke ligefrem lyst til at skille sig ud fra mængden ved at blive nonfirmeret.

Så er det nemmere at svare ”ja” i kirken og derefter svare ”nej” til Gudløs Ungdom ude foran.

Gudløs Ungdom mener derfor, at man først skal kunne blive konfirmeret, når man er 18 år. I stedet for at de unge skal presses til at blive konfirmeret, skal blandt andre deres forældre altså lægge traditionerne på hylden for en stund og bidrage til kritisk og åben tænkning.

I Gudløs Ungdoms konfirmationsquiz på nettet har i alt syv procent svaret ja til, at de tror på de punkter, som der står i trosbekendelsen, og som man siger ja til, når man bliver konfirmeret.

Netop på grund af dette kæmper vi for en ungdom, der er kritisk – så bliver ungdommen nemlig også gudløs. En Gudløs Ungdom.

Niels Thøgersen er medstifter af Gudløs Ungdom.