Prøv avisen

Stressramt gymnasielærer: Jeg kan heller ikke holde til det

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, præsenterer forslag om lavere pensionsalder for nogle grupper. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gunnar Lundsgaard

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Som 62-årig gymnasielærer, der for anden gang er sygemeldt med stress, har jeg svært ved at se, at de offentligt ansatte skulle sidde på den grønne gren, skriver Gunnar Lundsgaard

”Kan du holde til det?”, spurgte Kristeligt Dagblad den 9. februar fire fysisk hårdtarbejdende mennesker. Med piller og panderynker kunne de fire ikke svare ja. Man kan umiddelbart ikke andet end have sympati for Socialdemokratiets udspil til en lavere pensionsalder for de udslidte håndværkere og kortuddannede.

Men må sympatien ikke også gælde sygeplejersken i P1’s morgenradio, der sagde: ”Det er ikke kun mureren med de tunge løft, der ikke kan holde til pensionsalderen. De stressramte offentligt ansatte kan også brænde ud før pensionsalderen.”

Som 62-årig gymnasielærer, som for anden gang er sygemeldt med stress, har jeg svært ved at se, at de offentligt ansatte skulle sidde på den grønne gren. Stress belaster mange både med lange og mellemlange uddannelser. Og efter et par nedbrud ender nogle på førtidspension.

I pensionsdebatten glemmer man ofte, at arbejde i 2019 er andet end belastning af led og muskler. Allerede for 20 år siden skrev en amerikansk professor i sociologi, Richard Sennett, en bog med den sigende titel: ”Det fleksible menneske – eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning”.

Personlighedens nedsmeltning. Det lyder grimt, og det er det. Mange, der er sygemeldt med stress, kan for eksempel ikke læse en bog eller bruge computer i længere tids koncentreret flow. Stress rammer evnen til koncentration, hukommelse og overblik – alt det vigtige i et moderne arbejdsliv.

Men stress skader også vores fritidsliv. Undertegnede måtte for eksempel juleaften stoppe en julefejring med fire generationer og gå i seng klokken 21 samtidig med børnebørnene under skolealderen. Personlighedens nedsmeltning kan også ramme håndværkeren med fysisk arbejde, men fysisk aktivitet forbrænder stresshormoner som adrenalin og kortisol. Paradokset er, at personer, der ikke har ”hårdt arbejde”, er mest udsatte for mental nedsmeltning.

En alvorlig diskussion af, hvad der giver offentligt ansatte stress, kræver en præcis definition af ordet. Ellers taler man hurtigt forbi hinanden. I dagligsproget bruges ordet stress ofte synonymt med travlhed, men stress som årsag til en førtidspension er en anden sag.

Der findes ifølge Sundhedsstyrelsen ikke én internationalt anerkendt definition på stress som sygdom. Men de arbejdsmedicinske klinikker definerer stress som en fysisk og psykisk reaktion på belastninger, der overstiger et menneskes ressourcer til at håndtere belastningerne. Dette kan man klare i en kort periode, men på længere sigt er det nedbrydende for krop og psyke. Derfor førtidspension.

De nævner 10 årsager til stressnedbrud. To af dem er ”konstante forandringer og omstillingsprocesser” og ”generelt stigende vanskeligheder med at udføre sine kerneopgaver på en måde, man kan stå inde for”.

Det er i hvert fald gymnasieskolen i en nøddeskal. I 2017 vedtog Folketinget en reform, som skal øge kvaliteten i gymnasiet for dem, der bliver studenter i 2020. Samtidig vil regeringen spare to procent om året eller i alt 1,8 milliarder kroner. Er det sært, hvis læreren føler, at det bliver sværere og sværere at udføre sin kerneopgave på en måde, som hun kan stå inde for?

”Kan du holde til det?”, spurgte Kristeligt Dagblad de fire fysisk hårdtarbejdende mennesker. Som stressramt offentligt ansat med lang uddannelse kan jeg heller ikke sige ja.

Gunnar Lundsgaard er gymnasielærer.