For nylig deltog jeg i et nyt program på P3 ved navn ”Tabu”. Programmets formål er at invitere gæster af forskellige overbevisninger og baggrunde ind til en åbenhjertig og ærlig snak om almindeligvis tabubelagte emner.
Jeg selv og min medgæst deltog med den baggrund, at vi begge arbejder for Indre Mission, og undervejs blev vi spurgt ind til vores syn på sex før ægteskabet.
Programmets format tillod ikke særligt substantielle svar, da tiden var knap, og der var mange spørgsmål. Det gav mig dog anledning til at spekulere på, hvordan et mere substantielt svar ville have lydt.
For danskere i almindelighed kan den klassisk indremissionske linje med ingen sex før ægteskabet ofte komme til at virke snerpet og indskrænkende. Den er dog efter min bedste overbevisning ingen af delene, såfremt den får lov til at blive ordentligt begrundet. Rigtig mange er dog desværre udelukkende blevet spist af med den overfladiske forklaring, at det står i Bibelen, og derfor er det lov. Det er i min optik ikke en dårlig begrundelse, men står den alene, kan det få denne bibelske seksualmoral til at virke arbitrær i mødet med en mere almen seksualmoral. I stedet mener jeg, at man bør begrunde en bibelsk seksualmoral ud fra den gamle dyd ”mådehold”.
Det er efterhånden blevet et omkvæd, at vi i dag lever i et nydelsessamfund. Man taler mest om det i forbindelse med vores lemfældige omgang med mad, som udgør en trussel mod klimaet. Men mennesker består også af et indre klima, som kræver dygtige forvaltere af til tider sparsomme ressourcer. Vores liv er skrøbelige, og uro og smerte lurer ofte lige om hjørnet. Den bedste måde at gennemleve den sorg, man i livet bliver tildelt, er ikke gennem nydelse, det er igennem mening.
Naturligvis er en totalt asketisk tilværelse ikke vejen frem. Men som ung har jeg haft brug for forbilleder, som kunne vise mig vej gennem livets lyse og mørke sider. Jeg har haft brug for mennesker, som kunne vise mig, at selv et liv uden nydelse kan være et liv fyldt med mening, og som derfor kunne opmuntre mig til at jagte mening frem for nydelse.
Hvorfor så denne afholdenhed fra sex før ægteskabet frem for andre midler til nydelse? Sex anses af mange for at være topmålet for al menneskelig nydelse. Det er urdriften. Det er den ultimative lykkefølelse, som mennesker til alle tider har ofret enorme menneskelige kræfter og ressourcer på. Men det er også eksplosivt og kortvarigt, og selvom jeg mærker urdriften sitre i kroppen af mig, vil mit liv således kun kunne forløse sig momentvis i disse korte øjebliksbilleder. Derfor øver jeg mig i at leve mådeholdende, fordi jeg ønsker et liv, som ikke findes værdigt på baggrund af øjebliksbilleder, men som findes værdigt, fordi det er meningsfyldt. Derfor kan jeg godt vente med at forløse den ultimative nydelse, indtil jeg har fundet en partner, som jeg kan vandre meningsfyldt med resten af mine dage.
Peter Højlund er teologistuderende ved Menighedsfakultetet i Aarhus.