Prøv avisen
Debat

Studerende: Idealet om farveblindhed har været revolutionerende

"Idealet om farveblindhed har været en revolutionerende kraft, der har omformet de vestlige samfund. Det har sikret lighed for loven uafhængigt af hudfarve. Det har bekæmpet slaveriet og afskaffet apartheid. Det betyder ikke, at alle problemer er løst – men det går godt," skriver teologistuderende i debatindlægget. Her er det en amerikansk demonstrant, der gør sig klar til protester. Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Jacob Munk, teologistuderende og forfatter

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Mange etniske minoritetsgrupper står ikke over for de samme problemer, som kendetegner mellemøstlige grupper i dag. Derfor tror jeg langt mere på den løsning at skabe netværk, som bidrager til social sammenhæng uden at fratage nogen deres kulturelle rødder

I en stor tale blot få måneder inden sin død, sagde Martin Luther King: ”Lad os ikke være tilfredse før ingen længere siger ’hvid magt’, og ingen længere siger ’sort magt’, men alle taler om ’Guds magt’ og ’menneskers magt’.”

I årtier har Martin Luther Kings vision været det ideal, vi stræbte efter at indrette vores samfund efter. Nu ser alt anderledes ud. Idealet om ikke at skele til hudfarve anses som en slet skjult undskyldning for ikke at erkende vores egen racisme. Netop det var budskabet i Alice Al Malehs kritik den 23. juni af mit indlæg her i avisen.

Jeg er uenig. Idealet om farveblindhed har været en revolutionerende kraft, der har omformet de vestlige samfund. Det har sikret lighed for loven uafhængigt af hudfarve. Det har bekæmpet slaveriet og afskaffet apartheid.

Det betyder ikke, at alle problemer er løst – men det går godt. Hvis du ytrer dig racistisk i det offentlige, kan du være sikker på at få en fyreseddel. Det liberale system er pr. definition antiracistisk, så den racisme, der stadig findes, må snarere betegnes som ”antisystemisk racisme”.

Det betyder ikke, at der ikke findes fordomme baseret på hudfarve – men det betyder, at de fleste af os har et overjeg, der konstant fortæller os, at vi burde være ligeglade.

Alice Al Maleh fremhæver nogle tendenser, der tegner et mørkere billede. Kvinder med tørklæde skal sende betydeligt flere ansøgninger end kvinder uden tørklæde for at få samme job. Indvandrere og efterkommere af indvandrere er markant mere udsatte for at blive anholdt for forbrydelser, de ikke bliver dømt for.

Jeg deler fuldt ud hendes frustration over disse tendenser. Det vanskelige spørgsmål er imidlertid: Er det racisme?

Når det kommer til kvinder, der bærer tørklæde, forekommer det mig åbenlyst, at det ikke er tilfældet. Tørklædet er et kulturelt og religiøst symbol – ingen hudfarve.

Det er formodentlig heller ikke racisme, der forårsager politiet til oftere at anholde første- og andengenerationsindvandrere. Desværre er disse grupper i dag overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikker. Derfor skyldes politiets bias næppe, at man ser ned på folk af anden hudfarve. Det er tragisk for dem, der føler sig mistænkeliggjort uden grund, men racisme er det ikke.

Til sammenligning viser alle undersøgelser, at politiet er markant mere tilbøjelige til at anholde mænd end kvinder. Er det udtryk for strukturelt had til mænd? Naturligvis ikke. Det er en nødvendig respons i vores samfund.

Overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne peger på nogle sociale problemer i visse indvandrermiljøer. Skyldes disse problemer, at de er blevet dømt på forhånd på grund af deres hudfarve? I mine øjne er den langt mere oplagte forklaring, at visse kulturer er svære at forene i et socialt sammenhængende samfund.

Mange andre etniske minoritetsgrupper står ikke over for de samme problemer, som kendetegner mellemøstlige grupper i dag. Derfor tror jeg langt mere på den løsning at skabe netværk, som bidrager til social sammenhæng uden at fratage nogen deres kulturelle rødder. Jeg ved personligt, at Alice Al Maleh har gjort en uvurderlig indsats på dette punkt.

På deres frugter skal I kende dem, var der en, der sagde engang. Identitetspolitikken er endnu for ung til, at vi kan kende dens sociale konsekvenser. Måske vil dens intense optagethed af hudfarve faktisk skabe en mere lige og retfærdig verden, men jeg har min tvivl. Derimod har vi historiens sikre vidnesbyrd om, at det kristne-liberale menneskesyn har bekæmpet racisme og skabt et bedre samfund for alle.

Jacob Munk er teologistuderende og forfatter.