Styrk lærerpersonligheden i stedet for at lave skolereformer. Læreren er afgørende for, om børn lærer og trives i skolen

Styrk lærerpersonligheden i stedet for at lave skolereformer. Læreren er afgørende for, om børn lærer og trives i skolen
Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

SKOLEREFORMEN diskuteres på baggrund af en evaluering, der viser, at reformen ikke har virket efter hensigten. Nej, selvfølgelig ikke.

Hvorfor udtaler jeg udtaler mig så kategorisk? Fordi jeg mener, læreren har den afgørende indflydelse på, om børn og unge lærer og trives i skole.

Derfor kan en skolereform med længere skoledag, mere bevægelse, større udadvendthed til det omgivende samfund, inkludering af børn fra specialskoler, flere tests og elevplaner og mindre tid til lærernes forberedelse aldrig komme til at lykkes.

Så hvad kan der gøres fremover? Tid til ordentlig forberedelse er naturligvis helt grundlæggende. Og den mangler.

Et kompetenceløft til lærerne såvel fagligt som på det personlige plan mangler også. Fagligt for at kunne følge med fagenes udvikling, men også for at få viden om de mange nye udfordringer, flere elever kommer i skole med: børn fra specialskoler med adhd eller autisme – og flere børn med angst. Inklusionen skete hurtigere end kompetenceoverførslen fra specialskolerne. Så mange lærere er derfor helt naturligt usikre omkring, hvordan de skal håndtere disse elevers adfærdsmønstre.

MEN DET FAGLIGE LØFT er ikke nok. Lærerens person er en vigtig faktor.

Allerede i læreruddannelsen synes jeg, den studerende skal vænnes til at se på sin personlighed. Hvor er ens styrker og svagheder i det personlige møde med eleverne. De studerende skal blive fortrolige med videooptagelser af deres undervisning og evaluering af den. Og denne praksis skal også integreres i skolernes kultur.

Evalueringen skal også turde handle om det personlige møde, hvis det faktisk er her, udfordringen for læreren ligger. Hvordan skaber læreren autoritet uden at være autoritær? Et eksempel kunne være, at du beder om ro i starten af timen. Og du begynder undervisningen, mens der faktisk stadig er lidt uro rundtomkring. Den vokser, og du griber ind med vrede, da det bliver for meget. Hvad sker der for dig lige her? Hvad ville kunne give dig en større autoritet, så eleverne respekterede, hvad du sagde – uden skældud?

Det kan handle om en usikkerhed hos læreren, og det opfanger eleverne helt intuitivt. Påtaget sikkerhed lader børn sig ikke narre af. Så hvis læreren vil udstråle sikkerhed, skal den komme indefra.

AT BLIVE EN DYGTIG UNDERVISER med autoritet kræver evnen til at kunne se bag om elevernes opførsel og ind til deres væsen – at lytte med nærvær og samtidig kunne sætte rammer uden skældud.

Dette er svært at lære gennem bøger, men kan opfanges ved at følge erfarne, dygtige lærere. Derfor er det vigtigt at afsætte tid til, at nyuddannede og lærere med udfordringer har mulighed for at følge erfarne lærere. Det kaldes mesterlære.

Læreruddannelsen kunne også styrke lærerne i det professionelle møde med forældre. For mange lærere er forældrekontakten mere vanskelig end kontakten til børnene. Lærerne skal kunne samarbejde med forældre, lytte til dem og vise respekt. Men de skal også kunne sige fra over for urimeligheder på en professionel måde.

Lærergerningen går tæt på ens person. Men lærer man ikke at forholde sig til sine egne svagheder, styrker og mønstre, kan arbejdet blive meget sårende og slide følelsesmæssigt og fremkalde langtidsfravær.

Mit ønske for folkeskolen er, at lærerne bliver forberedt bedre til nye opgaver både på det faglige og personlige plan. For de har større mulighed for at skabe læring og trivsel.

Hanne Lyngby Nielsen er lærer, afdelingsleder og trivsels- og inklusionsperson.