I SIT SENESTE debatindlæg her i Kristeligt Dagblad den 5. december skriver Hans Hauge, at jeg bør forholde mig til hans og Svend Andersens ”kritik af mistænkeliggørelse af K.E. Løgstrup”.
Som jeg allerede har understreget, og som Jes Fabricius Møller også fremhæver i sit debatindlæg den 4. december, mistænkeliggør jeg ikke Løgstrup ”for at være alt for glad for nazismen”.
På side 263 i ”Fremkaldte kulturrum” har jeg skrevet: ”I 1936 vedhæftede Løgstrup sin Heidegger-læsning en enkelt kritisk kommentar:
’For et demokratisk ’man’ synes det at være en mystisk Stemning, der oparbejdes for Folk med Anlæg for det aandrige og patetiske (…). Det kan være fascinerende nok, for i de fleste af os stikker der en Gymnasiast, som det morer at læse noget, han ikke rigtigt forstaar. Saa kan det jo være beroligende, at man vist heller ikke skal forstaa det, for saa var det jo hverken mystisk eller højtideligt.’
Løgstrup pegede således på en mulighed for at kritisere den nazistiske filosofi ud fra en demokratisk indstilling. Men det var en mærkelig afmonteret kritik, idet den samtidig fastholdt den fascination, der ’for de fleste af os’ var ved at prøve at udgrunde noget, man ikke helt forstår.”
Sin egen bog fra 2016 – ”Løgstrup, Heidegger og nazismen” – som Hans Hauge ikke ønsker at debattere, indeholder denne passus på side 298, som jeg delvist citerede i mit seneste indlæg:
”Frygtede Løgstrup på dette tidspunkt kommunismen mere end nationalsocialismen? (…) Valget var vanskeligt, når man ikke ville vælge det borgerlig-liberale demokrati. Der var ingen tredje vej. Både nazismen og kommunismen var antiborgerlige bevægelser. Vi kan i al fald konkludere, at det ikke var en antinazistisk kronik – uden at ’antinazisme’ skal forstås som det slagord, det er i dag.”
Jeg skal ikke påstå, at jeg kan vide, hvad Hauge mente dermed. Men jeg konstaterer, at der står, at Løgstrups kronik ikke var ”antinazistisk”. Hvis Hauge mener, at en sådan udtalelse er en mistænkeliggørelse af Løgstrup, så har han selv gjort sig skyldig deri.
Jeg har intet sted i ”Fremkaldte Kulturrum” hævdet, at Løgstrup skulle være nazist, og det kan enhver, der tager sig tiden til at læse bogen, konstatere ved selvsyn.
Esther Oluffa Pedersen er lektor og studieleder for filosofi og videnskabsstudier, Roskilde Universitet.